Fænomenalt!
Gulvlægger Mads Bruun Sørensen er nummer to i Europa og vandt sølv i lørdags til EuroSkills 2023 i Polen. Men det er ikke slut med det. Der blev også givet Medallions for Excellence (for deltagere med 700 point eller derover) til:
- Murer Lukas Grummesgård Kristensen - 5. plads
- Flisemurer Kristian Bak Hansen - 4. plads
- Tømrer Jacob Munkgaard Sørensen - 5. plads
- Anlægsgartnere Anton Snedker og Casper Dam Mogensen - 6. plads
Alle deltagere fra Byggeriets Uddannelser har altså fået 700 point eller derover. Det er så flot - STORT TILLYKKE HERFRA!
Skillslandsholdet opnåede en samlet 7. plads blandt 32 deltagende hold, hvilket er det bedste resultat nogensinde, og Danmark var desuden det bedste hold i Norden. Landsholdet hentede i alt fem sølvmedaljer (bager, bygningssnedker, gulvlægger, personvognsmekaniker og tjener) og tre bronzemedaljer (autolakerer, karrosseritekniker og møbelsnedker) med hjem samt seks Medallions for Excellence.

Gulvlægger Mads Bruun Sørensen fik sølv og luftede dannebrog på scenen.

Mads Bruun Sørensen ønskes tillykke af Skillslandsholdet.

Der jubles over medaljer.