Hvad er skoleoplæring og et skoleoplæringscenter?

 

Skoleoplæring er et tilbud om oplæring for lærlinge, der ikke kan finde en læreplads i en virksomhed. Målet med skoleoplæringen er dog, at lærlingene hurtigst muligt får en uddannelsesaftale. Enten i form af en restlæreaftale, en kort aftale eller en delaftale. Hensigten er, at skoleoplæringen højst udgør halvdelen af den samlede læretid for den enkelte lærling.

Skolerne har et skoleoplæringscenter, der er ansvarlig for skoleoplæringen. Læs mere om skoleoplæringscentret længere nede. Lærlinge i skoleoplæring skal arbejde med de samme oplæringsmål som lærlinge med en uddannelsesaftale. Det betyder, at skoleoplæringscentret skal tilrettelægge opgaver på skolen, der sikrer, at lærlingen reelt får tilegnet sig den faglige viden og kunnen, som fremgår af logbogen.

Forud for et skoleophold skal skoleoplæringscentret på samme måde som et lærested udfylde og underskrive erklæringen om oplæring, der fremgår af logbogen.

Lærlinge, der har bestået grundforløb 2, lærlinge, der uforskyldt mister deres uddannelsesaftale, og lærlinge, der har afsluttet en kort uddannelsesaftale, kan optages i skoleoplæring. Skoleoplæring er dog ikke en mulighed på alle uddannelser. Du kan altid tjekke, hvilke af Byggeriets Uddannelser der udbydes med skoleoplæring ved at vælge den enkelte uddannelse på dette link.

Er der en igangværende tvist mellem en lærling og en virksomhed, kan lærlingen ikke optages, før tvisten er afsluttet.

 

En lærling, der søger optagelse i skoleoplæring, skal fra afslutningen af grundforløbet og under hele skoleoplæringsforløbet opfylde egnethedsbetingelserne, de såkaldte EMMA-kriterier:

1. Egnet: Skoleoplæringscentret skal løbende vurdere lærlingens faglige og personlige egnethed ift. en fremtid som faglært i det fag, lærlingen uddanner sig inden for.
2. Mobil geografisk: Lærlingen skal være geografisk mobil og opsøge og acceptere en læreplads i hele landet.
3. Mobil fagligt: Lærlingen skal være fleksibel i sit uddannelsesvalg og skal acceptere en læreplads inden for en anden uddannelse end den primært ønskede. Dette gælder dog ikke lærlinge, der har afsluttet en kort uddannelsesaftale eller uforskyldt mistet en læreplads.
4. Aktivt lærepladssøgende: Lærlingen har selv ansvar for at skaffe sig en læreplads og skal være aktivt lærepladsopsøgende; også hvis lærlingen er i delaftale eller virksomhedsforlagt oplæring. Endvidere skal lærlingen være registreret på lærepladsen.dk under hele skoleoplæringsforløbet. Lærlingen skal ligeledes være opsøgende i forhold til de stillingsopslag, der ligger på lærepladsen.dk; uanset hvor i landet lærepladsen ligger (jf. punkt 3 ovenfor).

Det er ​skoleoplæringscentret, der står for EMMA-vurderingen, og vurderingen kan ikke anfægtes. Se dog nedenfor om klager.

 

En lærling i skoleoplæring har ikke en uddannelsesaftale og er dermed ikke ansat. Der er ikke tale om et ansættelsesforhold mellem lærling og skoleoplæringscenter. Lærlingen og skoleoplæringscentret underskriver derimod en skoleaftale om lærlingens skoleoplæringsforløb.

Lærlinge i skolepraktik har derfor ikke status som lønmodtagere og dermed heller ikke de rettigheder, der følger med. Det betyder:

• Lærlingene får ikke løn, men en såkaldt skoleoplæringsydelse
• Lærlingene optjener ikke pension
• Lærlingene optjener ikke ferietillæg

Lærlingene​ er heller ikke omfattet af ferielovens regler om ferie eller ret til feriefridage, barns sygedag eller omsorgsdage, der er fastlagt i de kollektive overenskomster.

Det er dog Børne- og Undervisningsministeriets standpunkt, at lærlinge i skoleoplæring skal oppebære samme rettigheder, som lærlinge med en uddannelsesaftale har. Altså samlet set 25 dages ferie om året og samme ret til feriefridage, barns sygedage og omsorgsdage, som gælder efter den relevante overenskomst. Lærlingene modtager skoleoplæringsydelse i den forbindelse.

Lærlinge i skoleoplæring har som alle andre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.

Indgår en lærling i skoleoplæring en kort aftale eller en delaftale, er lærlingen lønmodtager og dermed omfattet af alle de regler og rettigheder, der følger med.

 

Hvis et skoleoplæringscenter ikke mener, at en lærling kan optages i skoleoplæring eller udmelder lærlingen, kan lærlingen klage til det faglige udvalg over afgørelsen. Det faglige udvalg vil som oftest inddrage det lokale uddannelsesudvalg i afgørelsen af klagen.

Et skoleoplæringscenter er en del af en erhvervsskole med tilhørende faciliteter/værksteder til skoleoplæringsaktiviteter.

Ligesom en skole skal søge Børne- og Undervisningsministeriet om ret til at udbyde en erhvervsuddannelse, skal skolen søge om at blive godkendt som skoleoplæringscenter for uddannelser, der udbydes med skoleoplæring. Det kan du læse mere om hér: 

Skoleoplæringscentret er organiseret med en leder, som refererer til skolens direktion. Skolerne kan nedsætte et skoleoplæringscenter-udvalg, der skal rådgive skolens bestyrelse om de overordnede retningslinjer for driften af skoleoplæringscentret. Udvalget skal sammensættes paritetisk med LUU medlemmer fra de uddannelser, som udbydes med skoleoplæring. Skoleoplæringscenter-udvalget erstatter ikke de lokale uddannelsesudvalg.

Skolens bestyrelse kan beslutte ikke at nedsætte et skoleoplæringscenter-udvalg og selv udføre opgaverne med information fra de lokale uddannelsesudvalg.

Skoleoplæringscentret er ansvarlig for, at der er fagligt kompetente medarbejdere, der skal medvirke til, at lærlinge i skoleoplæring får et sammenhængende uddannelsesforløb, således at de når uddannelsens fastsatte oplæringsmål. Det kan være i form af skoleoplærings-instruktører.

Skoleoplæringscentret skal endvidere arbejde for og understøtte, at lærlinge i skoleoplæring får en uddannelsesaftale med en virksomhed. Skolens lærepladsopsøgende medarbejdere refererer til skoleoplæringscentrets ledelse.

De lokale uddannelsesudvalg har også en række opgaver i forhold til selve skoleoplæringscentret. Byggeriets Uddannelser har lavet en vejledning, der fortæller mere om disse opgaver, og hvordan LUU kan arbejde med dem.

 

Når en lærling er optaget i skoleoplæring, kan skoleoplæringscentret sende lærlingen i oplæring i en virksomhed. Det kan enten ske som virksomhedsforlagt oplæring (VFP), eller i form af en delaftale.

VFP – Virksomhedsforlagt oplæring er en ordning, hvor skoleoplæringscentret kan forlægge dele af oplæringen til en virksomhed. Virksomheden gennemfører altså oplæring på skolens vegne og ansvar. Forløbet skal hænge sammen med lærlingens samlede uddannelsesforløb. Skolen og virksomheden skal, inden lærlingen begynder, indgå en skriftlig aftale med beskrivelse af, hvilke oplæringsmål lærlingen skal øve. Formelt skal skolen i den lokale undervisningsplan beskrive, hvordan virksomhedsforlagt oplæring er med til at opfylde konkret angivne delmål i uddannelsen. Ligeledes skal det beskrives, hvordan skoleoplæringscentret vurderer, om lærlingen har nået de beskrevne mål.

Lærlingen skal være i overtal og må fx ikke være en erstatning for en anden lærling. Lærlingen må ikke indgå i virksomhedens produktion, men må gerne udføre arbejdsopgaver i stedet for en svend, der instruerer lærlingen og kvalitetssikrer arbejdet.

Da der ikke er tale om en uddannelsesaftale, er lærlingen ikke ansat og modtager fortsat skoleoplæringsydelse.

En lærling kan kun være én gang i virksomhedsforlagt oplæring i samme virksomhed og højst i 3 uger. En lærling må kun være i virksomhedsforlagt oplæring i 6 uger i alt.

Delaftale: En lærling i skoleoplæring kan også indgå en delaftale med en virksomhed. En delaftale er en uddannelsesaftale, der kun omfatter en del af en oplæringsperiode. Der gælder de samme regler om løn og ansvar som for andre uddannelsesaftaler. Lærlinge i delaftale kan derfor indgå i virksomhedens produktion. En lærling og en virksomhed kan kun indgå én delaftale. En lærling kan have flere delaftaler med forskellige virksomheder, og en virksomhed kan indgå flere delaftaler med forskellige lærlinge.

De lokale uddannelsesudvalg har en særlig opgave med at følge op på antallet af og brugen af delaftaler og VFP. De faglige udvalg ønsker, at brugen af disse oplæringsformer begrænses mest muligt. Årsagen er, at lærlinge i disse forløb fortsat registreres som lærlinge i skoleoplæring og derfor tæller med i statistikken over det samlede antal lærlinge i skoleoplæring. Både antallet af lærlinge i skoleoplæring, og hvor lang tid de er i skoleoplæring, har betydning for, om uddannelsen kan være en fordelsuddannelse, og om uddannelsen bliver omfattet af dimensionering (adgangsbegrænsning).  

Uddannelseskonsulent Hanne Koblauch Christensen ved rigtigt meget om skoleoplæring, aftaletyper og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med skoleoplæringen.

Endelig har Børne- og Undervisningsministeriet en side om skoleoplæring, som du kan finde her.

Her findes også link til ministeriets håndbog om skoleoplæring i erhvervsuddannelserne.