Glarmester

Glarmester

Du kan specialisere dig enten som glarmester eller som alubygger, når du vælger speciale på hovedforløbet.

En glarmester arbejder med glas, hvor du lærer at tilskære, slibe og polere alle typer glas i kombination med andre materialer som træ, metal og kunststoffer. Du lærer også at sætte ruder i vinduer og døre, udskifte bilruder og indramme billeder mv.

Vælger du specialet glarmester specialiserer du dig i at planlægge, tegne og fremstille avancerede glasløsninger herunder at vurdere, reparere og renovere vinduer og anvende teknologi og maskiner til de forskellige arbejdsopgaver.

En vigtig del af arbejdet går ud på at rådgive kunderne om valg af produkter, som kræver erfaring og viden om de mange glastyper herunder kundekontakt og pristilbud.

Glarmestre arbejder typisk i mindre private firmaer eller i egen virksomhed

Uddannelsesinfo

Varighed:

Unge:

For unge der starter direkte eller inden for et år efter folkeskolens 9. eller 10. klasse varer uddannelsen inklusiv grundforløb 1 og 2, fra 4 år og 2 måneder til 4 år og 8 måneder, afhængig af startdato. Skoleundervisningen udgør 30 uger på hovedforløbet.

Voksne:

For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsen mindst 3 år og 2 måneder og højst 3 år og 8 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 27 uger på hovedforløbet.

I uddannelsen er der mindst 5 skoleophold, og der veksles mellem skole og praktik.

Yderlig information: www.ug.dk
Afsluttende hovedforløbsskole: Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser – Audebo
Forpraktik: Nej
EUX: Nej
Mulighed for skolepraktik: Ja
Videreuddannelse:

Med et svendebrev har du adgang til uddannelserne Bygningskonstruktør eller Diplomingeniør.

Du kan også tage forskellige efteruddannelseskurser indenfor glasbranchen.