Byggeriets Uddannelser har gennemført en analyse for at få et overblik over, hvad der kendetegner virksomhederne og medarbejdernes arbejdsopgaver og kompetencebehov i de mange forskellige brancher, der er dækket inden for jobområdet for FKB 2207 Anlægsarbejder. For at medarbejderne kan opnå den rette kvalificering inden for jobområdet, afdækker undersøgelsen de kompetencer, som medarbejderne skal have for at udføre deres jobs samt kortlægger virksomheder og medarbejdere beskæftigelsesområdet. Analysen giver desuden en vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at jobområdet indeholder alle de eksisterende brancheområder (anlægs- og bygningsstruktører, kloakrørlæggere og kloakmestre, brolæggere, erhvervsdykkere og sprængningspersonale), eller om der er behov for en opdeling af jobområdet.

Handlingsplan: Efteruddannelsesudvalgets udviklingstiltag på resultater og anbefalinger i analysen:
En analyse af den aktuelle beskrivelse af jobområdet indenfor anlægsarbejde - herunder afdækning og kortlægning af de arbejdsmarkedsrelevante kompetencer

Byggeriets brancheuddannelser er en unik mulighed for at rykke en del af byggeriets arbejdsstyrke fra ufaglærte til branchespecialister. Arbejdsmarkedets parter, Dansk Industri og 3F, ønsker på den baggrund undersøge, hvordan man kan styrke rekruttering og fastholdelse til seks brancheuddannelser.

For at kunne øge brugen og gennemførelsen er der behov for en analyse af hvilke barrierer, der aktuelt ligger til grund for, at mange ikke vælger en brancheuddannelse til. Dernæst skal det undersøges hvilke muligheder, der er for at styrke til kendskab og brug af brancheuddannelserne. 

For at medvirke til den nationale ambition om sunde og sikre bygninger af høj kvalitet - som begrænser klimapåvirkningen og kan bygges på måder, der er holdbar og økonomisk bæredygtig - vil Efteruddannelsesudvalget understøtte behovet for opkvalificering eller specialisering af medarbejdere, der imødekommer arbejdsmarkedets og branchens aktuelle og fremtidige krav til kompetencer inden for klimavenligt og bæredygtigt byggeri.

Manualen er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Peter Kaae Muhlig og Finn Pedersen, EUC-Nord i Hjørring. Manualen indeholder en vejledning i oprettelse og gennemførelse af digitale AMU-prøver i Its Learning med følgende tilhørende administrative systemer:

▪ Lectio
▪ Uddata+
▪ Ludus

Itslearning er en fleksibel og metodefri LMS-platform (Learning Management System), hvor du finder alverdens værktøjer til at understøtte en bred vifte af undervisningsmetoder, som kan bruges til at engagere elever og kursister både inden, under og efter undervisningen.

På vegne af Efteruddannelsesudvalget for Bygge, Anlæg og Industri har repræsentanter fra Learnmark Horsens udarbejdet denne manual for oprettelse og gennemførelse af indtastede, digitale AMU-prøver for alle skoler, der anvender Moodle. Manualen er gældende for følgende administrative systemer

• Uddata+
• Lectio
• Ludus

Du kan sammenligne Moodle med en kæmpe legoplade, hvor du kan bygge dine undervisningsforløb. Moodle er et LMS-system. LMS står for Learning Management System. I denne manual er fokus på, hvordan du opretter et tomt forløb, opretter en prøve/quizside, opretter Multiple Choice spørgsmål, og hvordan prøven/quizzen ser ud fra deltagerens vinkel, samt hvordan du ser resultaterne af prøverne/quizzerne, når deltagerne har gennemført prøven. 

I trepartsaftalen fra august 2016 blev det aftalt at nedsætte en ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse, som skulle analysere og komme med forslag til, hvordan voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen kan styrkes. Med afsæt i ekspertgruppens anbefalinger indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter i 2017 en aftale om, at virksomheder og medarbejdere skal have adgang til en stærk, målrettet og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelsesindsats, som motiverer til opkvalificering og omstilling i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet.

”Analysen af udviklingspotentialet af digitale læringsforløb til BAIs arbejdsmarkedsuddannelser ved brug af digital læringsplatform - UUL19-21” har som opfølgning på BAI analysen (2019) ”Digitalisering i bygge- og anlægsbranchen” to formål:

a) at finde ud af, hvad der er brug for inden for nedriverbranchen

b) at undersøge om metoden med gensidig visualisering og Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed, som kompetence- og smartteknologi pushere – er brugbar.

For at medarbejderne kan opnå den rette kvalificering inden for jobområdet, skal undersøgelsen dels kortlægge antal virksomheder i beskæftigelsesområdet, beskrive typer af virksomheder, medarbejdere og arbejdsfunktioner. Derudover skal undersøgelsen afdække de kompetencer, som medarbejderne skal have i jobfunktionerne, herunder hvilke kompetencebehov, der kan dækkes af arbejdsmarkedsuddannelserne inden for jobområdet, og hvilke udviklingstiltag udvalget skal foretage, for at dække behovet for kompetenceudvikling for medarbejderne i beskæftigelsesområdet.

Som en del af Trepartsaftalen 2018 er der særligt fokus på digitalisering af VEU, der skal give AMU-udbydere bedre mulighed for fleksibel, pædagogisk tilrettelæggelse af læringsforløb, der understøtter den enkelte deltagers læringsbehov.

Videreudvikling af uddannelsesstrukturer inden for bygge- og anlægsbranchen på baggrund af de allerede eksisterende jobrettede ”pakker” af 6 ugers varighed, så de kan kvalificere flygtninge/indvandrere til job.

I projektet er der udviklet test og prøver, der afspejler anvendelsen af og samspillet mellem flere undervisningsmaterialer, medier/udtryksformer på kontraktuddannelserne. Undervisningsdifferentiering og variation i prøveformer har blandt andet været i fokus.

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan man skaber et match mellem bygge- og an- lægsvirksomheder og brugere af 6 ugers selvvalgt inden for byggeriet.

Udførligt gennemgang af hele BAI´s kursusportefølje med henblik på reducering af kompetenceoverlap, fastholdelse og aktualisering af kompetencemål, sammenlægning af kurser eller placering i arkiv.

Evaluering af uddannelsesmål inden for nedriverområdet.

Som supplement til den løbende udvikling af nye uddannelsesmål, feedback fra brugerne af uddannelsen og resultater fra viskvalitet, er der foretaget en samlet evaluering af nedriveruddannelsen

Der er mange gevinster at hente gennem anvendelsen af ny teknologi i bygge- og anlægs-branchen, men hvordan står det egentlig til blandt danske håndværksvirksomheder med digitalisering og udbredelse af udstyr til automatisering af arbejdsgange? Det giver denne undersøgelse en pejling af ved at give et indblik i, hvilke teknologier virksomhederne allerede har taget i anvendelse, og hvilke, de forventer, vinder indpas i de kommende år. Derudover gives en række anbefalinger til, hvordan virksomhederne kan hjælpes på vej med at overvinde de udfordringer og barrierer, de oplever i forhold til implementering af ny teknologi.

Denne rapport udspringer af en tidligere undersøgelse om mindre byggevirksomheders brug af IKT. Dén gang var det mestrene, der var i fokus. En af hovedpointerne i denne undersøgelse var bl.a., at IKT-udviklingen i mindre virksomheder sker i tæt samspil mellem de enkelte mestre og firmaets håndværkere. Efterfølgende har der derfor været et ønske om at udbygge den oprindelige rapport om mestre og supplere den med en mindre undersøgelse af håndværkere og IKT.

Efteruddannelsesudvalget for Byggeri, Anlæg og Industri (BAI) har igennem Undervisningsministeriets Tværgående Udviklingspulje (TUP) 2012, under tema 1 ”En styrket anvendelse af IKV i forhold til AMU-uddannelsesstrukturer”, fået bevilget midler at gennemføre projektet Flere faglærte via IKV og AMU i bygge-anlæg og virksomheder med dyrehold. Projektet er gennemført sammen med Efteruddannelsesudvalget for Mejeriet og jordbrug (MJE).

Maskinføreruddannelsen er etableret med første hold, der begyndte i efteråret 2012. 
Entreprenørmaskiner bliver stadig større, dyrere og mere avancerede. Det er store værdier, der står på spil for den enkelte virksomhed. Det stiller krav om kompetente maskinførere, der kan sikre komplekse gravearbejder, der udføres med den nyeste teknologi, og hvor føreren samtidig sikrer hensigtsmæssig brændstoføkonomi og vedligehold af maskiner og undgår dyre graveskader, såsom brud på kabler og ledninger. Branchens parter har sammen med BAI, skolen og faglærere sammensat et uddannelsesforløb, der består af 9 skoleophold, hvor der i mellemperioderne arbejdes i virksomheden. Uddannelsen udbydes af Byggetek, der er en del af Mercantec.

Dette kompendium er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk) med støtte fra Undervisningsministeriet. 

Hæftet behandler emnet tunge løft og brug af tekniske hjælpemidler og understøtter opnåelse af målet i uddannelsen: 47880 Håndtering af store plader – undgå tunge løft

Efteruddannelsesudvalget for Bygge, Anlæg og Industri har af undervisningsministeriet fået en bevilling via OUP 2012 til at udføre denne undersøgelse om Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) i mindre byggevirksomheder jf. Projektnummer: 128828, Sags. nr.: 213.89H.391.
Undersøgelsens fokus er at belyse behovet for efteruddannelse i forbindelse med implementering af IKT, idet BAI får henvendelser om, hvordan man kan blive opdateret indenfor IKT i byggeriet. Henvendelserne kommer fra såvel skoler og virksomheder som fra håndværkere, der spørger til hvilket beredskab der findes for at anvende og implementere IKT, specielt i forhold til de mindre håndværksmestre.

Med denne projektsammenfatning afsluttes projektet ”Systematisk brug af AMU gennem åbent værksted” TUP 2013. Sat på spidsen konkluderer vi med dette projekt, at åbent værksted kan give mere efteruddannelse og bedre kvalitet på flere uddannelsesområder, hvor aktiviteten typisk er lav, men hvor der er stort potentiale.
Åbent værksted bør derfor ikke længere kun være projektbåret, men en model for udbud og undervisning, der er en del af skolernes portefølje og pædagogiske principper samt grundlag. Skolerne kan have en fordel af at skabe og ”dyrke” virksomhedsklynger (netværk af virksomheder, der minder om hinanden), der hele tiden bør opdateres og have tilbud om efteruddannelse. Det er også afgørende, at forventningerne skole og virksomheder imellem gøre tydelige. Det vil sige, at markedsføringen også skal indeholde elementer, der omhandler deltager-forudsætninger og uformel visitering til åbent værksted – kort sagt; forventningsafstemning og hvad det kræver at være kursist i åbent værksted.

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) har taget initiativ til et bredt samarbejde med det formål at kvalificere de udførende bygningshåndværkere og ejendomsfunktionærer til at arbejde med og rådgive om klimarigtig bygningsrenovering. Det er udvalgets overbevisning, at man ved at efteruddanne håndværkere kan medvirke til at skabe en jobniche, der øger beskæftigelsen inden for bygge og anlæg.

Der er behov for at udenlandsk arbejdskraft kan begå sig på det danske arbejdsmarked såvel sikkerhedsmæssigt, som fagligt og socialt. Denne analyse ønsker at bidrage til at skabe en viden og indsigt, der
gør det muligt at udvikle aktiviteter med et målrettet indhold overfor udlændinge ansat i bygge- og anlægsbranchen.

Det overordnede formål med projektet har været at skabe et fleksibelt og attraktivt uddannelsestilbud til AMU-målgruppen, der fremmer læring og transfer.

Denne rapport fokuserer på overgangen fra erhvervsuddannelser inden for bygge- og anlægsområdet til videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau. Undersøgelsen er gennemført på baggrund af en bevilling fra Ministeriet for Børn og Undervisning fra midlerne afsat til central analyse- og prognosevirksomhed inden for erhvervsuddannelserne (CAP).

For at skabe overblik over hvilke kompetencer der vil blive efterspurgt i de kommende år, og hvilke uddannelsesmæssige tiltag der er nødvendige.

BAI har tidligere gennemført analyser af kendte jobprofiler for at etablere uddannelsesstrukturer, som kan føre frem til specifikke jobs. Jobprofilerne og de tilhørende strukturer er modtaget med interesse blandt virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og jobcentre.
Fokus for denne analyse er at tegne fremtidens behov for kompetencer hos de udførende, således som det udtrykkes af de mest visionære og udviklingsorienterede arbejdsgivere, producenter, bygherrer og kunder. I samarbejde med faglige udvalgssekretærer og arbejdsmarkedets parter er udviklet nye jobprofiler og forslag til relevante uddannelser.

Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) med støtte fra undervisningsministeriet. Oprindeligt (oktober 2008) havde Efteruddannelsesudvalget for Bygge/Anlæg og Industri, BAI søgt om midler til et større projekt: Implementering af IKV i AMU. BAI fik kun bevilget et mindre beløb, som blev omdisponeret til forberedelse af et seminar for faglærere og skoleledere med 4 praktiske eksempler på anvendelse af IKV inden for BAI´s område.

Evalueringen har et formativt sigte og skal derfor munde ud i anbefalinger til, hvordan uddannelserne samlet set kan videreudvikles.

Området fugefri gulve vinder tilsyneladende frem i byggeriet og samtidig sker der en stor udvikling på materiale og materielområdet.

Leverandører og entreprenører inden for branchen ønsker at få afdækket behov for og indhold i en uddannelse inden for området fugefri gulve.

Formålet med undersøgelsen er at afdække de eksisterende jobprofiler og kompetencer og samtidig undersøge hvilke jobprofiler og kompetencer virksomhederne vil efterspørge i fremtiden, som følge af denne udvikling.
Med afdækningen af eksisterende og nye ønsker til jobprofiler og kompetencer vil efteruddannelsesudvalgets få et bud på ønsker til uddannelsesstrukturer, som de kan arbejde videre med i et ordinært udviklingsarbejde.

Det er i entreprenørbranchens interesse at uddanne erhvervsdykkere på en forsvarlig måde, og så erhvervsdykkerne har kompetencer, der er på højt niveau. Derfor har BAI sammen med brugere og udbydere af erhvervsdykkeruddannelser foretaget en nærmere og samlet analyse af erhvervsdykkerområdet, uddannelserne og uddannelsesstrukturen. De godkendte AMU-kurser indeholder allerede en del af det, der kræves i internationale standarder, nemlig inspektion og rapportering, svejsning, skæring og højtryksspuling, men der er behov for en nærmere analyse af området.

Rapporten udmunder i en række anbefalinger og, hvilke typer af efteruddannelser, der bør udvikles for bygningsmalere fremover. Samtidig er der nogle anbefalinger til, hvad der giver lyst og motivation til efteruddannelse for bygningsmalere.

I forbindelse med godkendelse af nye certifikatuddannelser inden for Teleskoplæsser anbefalede Arbejdstilsynet, at der blev foretaget en analyse/evaluering af uddannelserne, og herunder, de teoretiske og praktiske prøvers egnethed. BAI, Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri har tilsluttet sig denne anbefaling. Med baggrund i den nuværende bekendtgørelse, udmunder rapporten i anbefalinger til justering af uddannelsesmål, prøvernes indhold og censorvejledning.

For at udføre og ændre afløbsinstallationer i Danmark kræves der autorisation, og i forbindelse hermed stilles der en række krav til kloakmestervirksomheder, herunder at der er særlige kompetencer til stede hos virksomhedens tekniske ansvarlige person.
De særlige kompetencer opnås gennem uddannelse og efterprøves ved ”den kompetencegivende kloakmestereksamen”, som består af en praktisk og en teoretisk del.

De elementer, som efterprøves ved den kompetencegivende kloakmestereksamen har alene relation til afløbstekniske forhold.

Afløbsområdet udvikles såvel teknologisk som lovgivningsmæssigt. Det medfører, at færdiguddannede kloakmestre har behov for ajourføring af deres viden og kunnen.
Ud over professionel afløbsteknisk kompetence, kræves og forventes det endvidere, at en kloakmester ligeså professionelt kan medvirke i ledelsen af den virksomhed han/hun er ansat i. Dvs. at kloakmesteren skal kunne løse ledelsesmæssige opgaver af forskellig art.
Derfor efterspørger kloakmestre og skoler efteruddannelsesmuligheder, som kan tilgodese de kompetencekrav, der reelt stilles til kloakmestre, og som rækker udover de afløbstekniske kompetencer, som indgår i kloakmesteruddannelsen og den afsluttende eksamen.

Grundlaget for al produktion i byggebranchen er de materialer og værktøjer, som producenter har udviklet til branchen. Der kan ikke bygges uden brug af materialer. Efteruddannelse må nødvendigvis involvere konkrete materiale og værktøjer, og dermed producenter og leverandører. Når målet med AMU-uddannelserne er, at kursisterne skal uddannes bredt til byggebranchen, er det derfor væsentligt, at samarbejder med producenter understøtter, at kursisterne uddannes til kompetent at kunne arbejde med mange forskellige materialer og løsninger. Imidlertid findes der ikke nogle håndfaste rammer for, hvordan skolernes samarbejde med byggevareproducenter bør tilrettelægges og udmøntes. BAI derfor har gennemført en interviewrunde med producenter og skoler for at få indtryk af omfanget af samarbejdet mellem skoler og producenter og for at få inspiration til, hvordan det gode samarbejde kan udmøntes i praksis. I rapporten har vi samlet en række anbefalinger til organisering af samarbejdet mellem producenter og skoler.

Efteruddannelsesudvalget for byggeri, anlæg og industri (BAI) har igennem Undervisningsministeriets ordinære udviklingspulje 2007, søgt og fået bevilget midler til at gennemføre en afdækning af jobprofiler indenfor Bygge og Anlæg samt udvikle de tilhørende uddannelsesstrukturer. Denne rapport er en præsentation af hvilke anerkendte jobprofiler der eksisterer indenfor Bygge og Anlæg, samt en opsamling på de allerede kendte og under projektet udviklede uddannelsesstrukturer, der kan føre frem til de kompetencer der er ønskelige for på en kvalificeret og kompetent måde at kunne bestride disse jobs. Derudover vil vi vise to andre systematikker, der kan være med til at synliggøre uddannelsesmulighederne indenfor BAI's AMU uddannelser.

Denne analyse omhandler samarbejdet mellem BAI, Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri og de skoler, der gennemfører AMU-uddannelser indenfor området. Analysens formål er at afklare og udvikle samarbejdet med henblik på, at uddannelserne udbydes synligt og med størst mulig kvalitet for nuværende og potentielle brugere.

Kan fejl og mangler minimeres gennem efteruddannelse?
Et analyseprojekt, der undersøger, hvorvidt omfanget af fejl og mangler i byggeriet kan reduceres v.h.a. bedre faglige kompetencer hos de udførende. Analysen viser at hovedårsagen til fejl og mangler ligger i organiseringen af arbejdet, og at fejl kun i mindre omfang kan tilbageføres til manglende kompetence hos de udførende.

Analyse af behovet for efteruddannelse i traditionelle bygningshåndværk - med henblik på fastholdelse af bevaringsværdige bygninger og den bygningskulturelle arv.

En undersøgelse, hvis formål er: 1) at vurdere hvorvidt det bestående udbud af efteruddannelse indenfor området dækker de behov/ønsker der formuleres i de tidligere projekter 2) på baggrund af dette at udarbejde fremadrettede anbefalinger til udviklingsarbejde på tømrerfagets område.