Rapporter og pjecer

  • fors_rapport-implementering-af-ikt-i-mindre-virksomhederjpg-1

    2014 Uddannelsesbehov i forhold til implementering af IKT - DEL 2

    Denne rapport udspringer af en tidligere undersøgelse om mindre byggevirksomheders brug af IKT. Dén gang var det mestrene, der var i fokus.... Læs mere

    Denne rapport udspringer af en tidligere undersøgelse om mindre byggevirksomheders brug af IKT. Dén gang var det mestrene, der var i fokus. En af hovedpointerne i denne undersøgelse var bl.a., at IKT-udviklingen i mindre virksomheder sker i tæt samspil mellem de enkelte mestre og firmaets håndværkere. Efterfølgende har der derfor været et ønske om at udbygge den oprindelige rapport om mestre og supplere den med en mindre undersøgelse af håndværkere og IKT.

  • flere-faglaerte-ikv-forsidejpg

    2014 Flere faglærte via IKV og AMU i bygge-anlæg og virksomheder med dyrehold

    Efteruddannelsesudvalget for Byggeri, Anlæg og Industri (BAI) har igennem Undervisningsministeriets Tværgående Udviklingspulje (TUP) 2012,... Læs mere

    Efteruddannelsesudvalget for Byggeri, Anlæg og Industri (BAI) har igennem Undervisningsministeriets Tværgående Udviklingspulje (TUP) 2012, under tema 1 ”En styrket anvendelse af IKV i forhold til AMU-uddannelsesstrukturer”, fået bevilget midler at gennemføre projektet Flere faglærte via IKV og AMU i bygge-anlæg og virksomheder med dyrehold. Projektet er gennemført sammen med Efteruddannelsesudvalget for Mejeriet og jordbrug (MJE).

  • fors_evaluering-af-maskinfoereruddannelsen-oup-2012jpg-1

    2014 Evaluering af maskinføreruddannelsen

    Maskinføreruddannelsen er etableret med første hold, der begyndte i efteråret 2012. 
    Entreprenørmaskiner bliver stadig... Læs mere

    Maskinføreruddannelsen er etableret med første hold, der begyndte i efteråret 2012. 
    Entreprenørmaskiner bliver stadig større, dyrere og mere avancerede. Det er store værdier, der står på spil for den enkelte virksomhed. Det stiller krav om kompetente maskinførere, der kan sikre komplekse gravearbejder, der udføres med den nyeste teknologi, og hvor føreren samtidig sikrer hensigtsmæssig brændstoføkonomi og vedligehold af maskiner og undgår dyre graveskader, såsom brud på kabler og ledninger. Branchens parter har sammen med BAI, skolen og faglærere sammensat et uddannelsesforløb, der består af 9 skoleophold, hvor der i mellemperioderne arbejdes i virksomheden. Uddannelsen udbydes af Byggetek, der er en del af Mercantec.

  • slide-film-frame-977a7bjpg-1

    2013-Link til filmsekvenser – Ergonomisk korrekt håndtering af store plader på byggepladsen – Undgå tunge løft

    Dette kompendium er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk) med støtte fra... Læs mere

    Dette kompendium er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk) med støtte fra Undervisningsministeriet. 

    Hæftet behandler emnet tunge løft og brug af tekniske hjælpemidler og understøtter opnåelse af målet i uddannelsen: 47880 Håndtering af store plader – undgå tunge løft

  • aabent-vaerksted-jpgpng

    2013 Åbent værksted

    Udvikling og udbredelse af åbent værksted
    - Fag, tværfaglighed og flerfaglighed

  • fors_del-2-uddannelsesbehov-ift-implementering-af-ikt-i-smaa-virksomhederjpg-1

    2013 Uddannelsesbehov i forhold til implementering af IKT i små virksomheder

    Efteruddannelsesudvalget for Bygge, Anlæg og Industri har af undervisningsministeriet fået en bevilling via OUP 2012 til at udføre denne... Læs mere

    Efteruddannelsesudvalget for Bygge, Anlæg og Industri har af undervisningsministeriet fået en bevilling via OUP 2012 til at udføre denne undersøgelse om Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) i mindre byggevirksomheder jf. Projektnummer: 128828, Sags. nr.: 213.89H.391.
    Undersøgelsens fokus er at belyse behovet for efteruddannelse i forbindelse med implementering af IKT, idet BAI får henvendelser om, hvordan man kan blive opdateret indenfor IKT i byggeriet. Henvendelserne kommer fra såvel skoler og virksomheder som fra håndværkere, der spørger til hvilket beredskab der findes for at anvende og implementere IKT, specielt i forhold til de mindre håndværksmestre.

  • projektnnummer-135794-systematisk-brug-af-amu-gennem-aabent-vaerksted-tup-2013-afrapportering-1jpg-1

    2013 Systematisk brug af AMU gennem åbent værksted

    Med denne projektsammenfatning afsluttes projektet ”Systematisk brug af AMU gennem åbent værksted” TUP 2013. Sat på spidsen konkluderer vi med... Læs mere

    Med denne projektsammenfatning afsluttes projektet ”Systematisk brug af AMU gennem åbent værksted” TUP 2013. Sat på spidsen konkluderer vi med dette projekt, at åbent værksted kan give mere efteruddannelse og bedre kvalitet på flere uddannelsesområder, hvor aktiviteten typisk er lav, men hvor der er stort potentiale.
    Åbent værksted bør derfor ikke længere kun være projektbåret, men en model for udbud og undervisning, der er en del af skolernes portefølje og pædagogiske principper samt grundlag. Skolerne kan have en fordel af at skabe og ”dyrke” virksomhedsklynger (netværk af virksomheder, der minder om hinanden), der hele tiden bør opdateres og have tilbud om efteruddannelse. Det er også afgørende, at forventningerne skole og virksomheder imellem gøre tydelige. Det vil sige, at markedsføringen også skal indeholde elementer, der omhandler deltager-forudsætninger og uformel visitering til åbent værksted – kort sagt; forventningsafstemning og hvad det kræver at være kursist i åbent værksted.

  • eud-udd-teknikerepng

    2013 Energikompetencer i byggesektorens erhvervsuddannelser - EUD

    Analyserapport om udvikling af nye og reviderede energiuddannelser i samarbejde mellem bygge- og installationsfagene

  • den-praktiske-klimavejleder_endelig-rapport_mandag-morgenjpg-1

    2013 Den praktiske klimavejleder

    Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) har taget initiativ til et bredt samarbejde med det formål at kvalificere de udførende... Læs mere

    Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) har taget initiativ til et bredt samarbejde med det formål at kvalificere de udførende bygningshåndværkere og ejendomsfunktionærer til at arbejde med og rådgive om klimarigtig bygningsrenovering. Det er udvalgets overbevisning, at man ved at efteruddanne håndværkere kan medvirke til at skabe en jobniche, der øger beskæftigelsen inden for bygge og anlæg.

  • bedre_byggeprocesser-jpgpng

    2013 Bedre byggeprocesser

    Øget produktivitet og bedre kvalitet

  • polak-paa-det-danske-arbejdsmarked-jpgpng

    2012 Polak på det danske arbejdsmarked - BAI-analyse

    Der er behov for at udenlandsk arbejdskraft kan begå sig på det danske arbejdsmarked såvel sikkerhedsmæssigt, som fagligt og socialt. Denne analyse... Læs mere

    Der er behov for at udenlandsk arbejdskraft kan begå sig på det danske arbejdsmarked såvel sikkerhedsmæssigt, som fagligt og socialt. Denne analyse ønsker at bidrage til at skabe en viden og indsigt, der
    gør det muligt at udvikle aktiviteter med et målrettet indhold overfor udlændinge ansat i bygge- og anlægsbranchen.

  • interaktivt-uv-materialepng

    2012 Interaktivt undervisningsmateriale til rørlæggeruddannelsen

    Det overordnede formål med projektet har været at skabe et fleksibelt og attraktivt uddannelsestilbud til AMU-målgruppen, der fremmer læring og... Læs mere

    Det overordnede formål med projektet har været at skabe et fleksibelt og attraktivt uddannelsestilbud til AMU-målgruppen, der fremmer læring og transfer.

  • fra-erhvervsuddannelse-til-videregaaende-uddannelsejpg-1

    2012 Fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse

    Denne rapport fokuserer på overgangen fra erhvervsuddannelser inden for bygge- og anlægsområdet til videregående uddannelser på erhvervsakademi- og... Læs mere

    Denne rapport fokuserer på overgangen fra erhvervsuddannelser inden for bygge- og anlægsområdet til videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau. Undersøgelsen er gennemført på baggrund af en bevilling fra Ministeriet for Børn og Undervisning fra midlerne afsat til central analyse- og prognosevirksomhed inden for erhvervsuddannelserne (CAP).

  • virtuelt-amupng

    2012 Det virtuelle AMU Center

    Kompetenceudvikling af faglærere og institutionel udvikling af AMU som læringssted, og nye målgrupper motiviteres til uddannelse.

  • lavenergihuspng

    2012 Analyse af uddannelsesbehov i forbindelse med udførelse af lavenergihuse

    For at skabe overblik over hvilke kompetencer der vil blive efterspurgt i de kommende år, og hvilke uddannelsesmæssige tiltag der er... Læs mere

    For at skabe overblik over hvilke kompetencer der vil blive efterspurgt i de kommende år, og hvilke uddannelsesmæssige tiltag der er nødvendige.

  • bai-2014-analyse-af-behov-for-nye-jobprofilerjpg-1

    2012 Analyse af behov for nye jobprofiler/-strukturer indenfor bygge/anlæg og industri

    BAI har tidligere gennemført analyser af kendte jobprofiler for at etablere uddannelsesstrukturer, som kan føre frem til specifikke jobs.... Læs mere

    BAI har tidligere gennemført analyser af kendte jobprofiler for at etablere uddannelsesstrukturer, som kan føre frem til specifikke jobs. Jobprofilerne og de tilhørende strukturer er modtaget med interesse blandt virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og jobcentre.
    Fokus for denne analyse er at tegne fremtidens behov for kompetencer hos de udførende, således som det udtrykkes af de mest visionære og udviklingsorienterede arbejdsgivere, producenter, bygherrer og kunder. I samarbejde med faglige udvalgssekretærer og arbejdsmarkedets parter er udviklet nye jobprofiler og forslag til relevante uddannelser.

  • 2011 IKV i AMU - 4 praktiske eksempler

    Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) med støtte fra undervisningsministeriet. Oprindeligt... Læs mere

    Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) med støtte fra undervisningsministeriet. Oprindeligt (oktober 2008) havde Efteruddannelsesudvalget for Bygge/Anlæg og Industri, BAI søgt om midler til et større projekt: Implementering af IKV i AMU. BAI fik kun bevilget et mindre beløb, som blev omdisponeret til forberedelse af et seminar for faglærere og skoleledere med 4 praktiske eksempler på anvendelse af IKV inden for BAI´s område.

  • bygningshaandvaerk-restaureringpng

    2011 Fra bygningshåndværker til restaureringshåndværker

    Analyse af behovet for en efteruddannelse inden for restaurering og renovering.

  • ev-uddmaal-stilladspng

    2011 Evaluering af uddannelsesmål og uddannelsesstrukturer inden for stilladsområdet

    Evalueringen har et formativt sigte og skal derfor munde ud i anbefalinger til, hvordan uddannelserne samlet set kan... Læs mere

    Evalueringen har et formativt sigte og skal derfor munde ud i anbefalinger til, hvordan uddannelserne samlet set kan videreudvikles.

  • analyse-af-uddannelsesbehovpng

    2011 Analyse af uddannelsesbehov inden for området fugefri gulve

    Området fugefri gulve vinder tilsyneladende frem i byggeriet og samtidig sker der en stor udvikling på materiale og materielområdet.

    ... Læs mere

    Området fugefri gulve vinder tilsyneladende frem i byggeriet og samtidig sker der en stor udvikling på materiale og materielområdet.

    Leverandører og entreprenører inden for branchen ønsker at få afdækket behov for og indhold i en uddannelse inden for området fugefri gulve.

    Formålet med undersøgelsen er at afdække de eksisterende jobprofiler og kompetencer og samtidig undersøge hvilke jobprofiler og kompetencer virksomhederne vil efterspørge i fremtiden, som følge af denne udvikling.
    Med afdækningen af eksisterende og nye ønsker til jobprofiler og kompetencer vil efteruddannelsesudvalgets få et bud på ønsker til uddannelsesstrukturer, som de kan arbejde videre med i et ordinært udviklingsarbejde.

  • erhvervsdykkeranalyseforsidejpg-1

    2011 Analyse af uddannelse på erhvervsdykkerområdet

    Det er i entreprenørbranchens interesse at uddanne erhvervsdykkere på en forsvarlig måde, og så erhvervsdykkerne har kompetencer, der er på højt... Læs mere

    Det er i entreprenørbranchens interesse at uddanne erhvervsdykkere på en forsvarlig måde, og så erhvervsdykkerne har kompetencer, der er på højt niveau. Derfor har BAI sammen med brugere og udbydere af erhvervsdykkeruddannelser foretaget en nærmere og samlet analyse af erhvervsdykkerområdet, uddannelserne og uddannelsesstrukturen. De godkendte AMU-kurser indeholder allerede en del af det, der kræves i internationale standarder, nemlig inspektion og rapportering, svejsning, skæring og højtryksspuling, men der er behov for en nærmere analyse af området.

  • bygningsmaler-efterudpng

    2010 Udviklingstendenser for bygningsmalerfaget - Bygningsmaleres behov for efteruddannelse

    Rapporten udmunder i en række anbefalinger og, hvilke typer af efteruddannelser, der bør udvikles for bygningsmalere fremover. Samtidig er der... Læs mere

    Rapporten udmunder i en række anbefalinger og, hvilke typer af efteruddannelser, der bør udvikles for bygningsmalere fremover. Samtidig er der nogle anbefalinger til, hvad der giver lyst og motivation til efteruddannelse for bygningsmalere.

  • fors-samarbejde-med-byggevareproducenterjpg-1

    2010 Pjece: Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

    Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

  • teleskoplaesserpng

    2010 Analyse af certifikatuddannelserne for teleskoplæssere

    I forbindelse med godkendelse af nye certifikatuddannelser inden for Teleskoplæsser anbefalede Arbejdstilsynet, at der blev foretaget en... Læs mere

    I forbindelse med godkendelse af nye certifikatuddannelser inden for Teleskoplæsser anbefalede Arbejdstilsynet, at der blev foretaget en analyse/evaluering af uddannelserne, og herunder, de teoretiske og praktiske prøvers egnethed. BAI, Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri har tilsluttet sig denne anbefaling. Med baggrund i den nuværende bekendtgørelse, udmunder rapporten i anbefalinger til justering af uddannelsesmål, prøvernes indhold og censorvejledning.

  • kloakrapportforsidejpg

    2010 Analyse af behovet for efteruddannelse for kloakmestre

    For at udføre og ændre afløbsinstallationer i Danmark kræves der autorisation, og i forbindelse hermed stilles der en række krav til... Læs mere

    For at udføre og ændre afløbsinstallationer i Danmark kræves der autorisation, og i forbindelse hermed stilles der en række krav til kloakmestervirksomheder, herunder at der er særlige kompetencer til stede hos virksomhedens tekniske ansvarlige person.
    De særlige kompetencer opnås gennem uddannelse og efterprøves ved ”den kompetencegivende kloakmestereksamen”, som består af en praktisk og en teoretisk del.

    De elementer, som efterprøves ved den kompetencegivende kloakmestereksamen har alene relation til afløbstekniske forhold.

    Afløbsområdet udvikles såvel teknologisk som lovgivningsmæssigt. Det medfører, at færdiguddannede kloakmestre har behov for ajourføring af deres viden og kunnen.
    Ud over professionel afløbsteknisk kompetence, kræves og forventes det endvidere, at en kloakmester ligeså professionelt kan medvirke i ledelsen af den virksomhed han/hun er ansat i. Dvs. at kloakmesteren skal kunne løse ledelsesmæssige opgaver af forskellig art.
    Derfor efterspørger kloakmestre og skoler efteruddannelsesmuligheder, som kan tilgodese de kompetencekrav, der reelt stilles til kloakmestre, og som rækker udover de afløbstekniske kompetencer, som indgår i kloakmesteruddannelsen og den afsluttende eksamen.

  • sorteringsskemajpg

    2009 Sorteringsskema til individuel kompetencevurdering

    Sorteringsskema kan downloades

  • fors-samarbejde-med-byggevareproducenterjpg-1

    2009 Samarbejde med byggevareproducenter

    Grundlaget for al produktion i byggebranchen er de materialer og værktøjer, som producenter har udviklet til branchen. Der kan ikke bygges uden... Læs mere

    Grundlaget for al produktion i byggebranchen er de materialer og værktøjer, som producenter har udviklet til branchen. Der kan ikke bygges uden brug af materialer. Efteruddannelse må nødvendigvis involvere konkrete materiale og værktøjer, og dermed producenter og leverandører. Når målet med AMU-uddannelserne er, at kursisterne skal uddannes bredt til byggebranchen, er det derfor væsentligt, at samarbejder med producenter understøtter, at kursisterne uddannes til kompetent at kunne arbejde med mange forskellige materialer og løsninger. Imidlertid findes der ikke nogle håndfaste rammer for, hvordan skolernes samarbejde med byggevareproducenter bør tilrettelægges og udmøntes. BAI derfor har gennemført en interviewrunde med producenter og skoler for at få indtryk af omfanget af samarbejdet mellem skoler og producenter og for at få inspiration til, hvordan det gode samarbejde kan udmøntes i praksis. I rapporten har vi samlet en række anbefalinger til organisering af samarbejdet mellem producenter og skoler.

  • praksisnaer_evaluering_fortloebende-1jpg-1

    2009 Pjece: Praktisk evaluering i AMU

    Praktisk evaluering i AMU

  • byggeudd_webjpg-1

    2009 Pjece: AMU medvirker til en bedre byggeproces (lang version)

    AMU medvirker til en bedre byggeproces (web/ lang version)

  • byggeudd_pjecejpg-1

    2009 Pjece: AMU medvirker til en bedre byggeproces (kort version)

    AMU medvirker til en bedre byggeproces (print/ kort version)

  • forside_jobprofilerjpg-1

    2009 Jobprofiler og uddannelsesstrukturer

    Efteruddannelsesudvalget for byggeri, anlæg og industri (BAI) har igennem Undervisningsministeriets ordinære udviklingspulje 2007, søgt og fået... Læs mere

    Efteruddannelsesudvalget for byggeri, anlæg og industri (BAI) har igennem Undervisningsministeriets ordinære udviklingspulje 2007, søgt og fået bevilget midler til at gennemføre en afdækning af jobprofiler indenfor Bygge og Anlæg samt udvikle de tilhørende uddannelsesstrukturer. Denne rapport er en præsentation af hvilke anerkendte jobprofiler der eksisterer indenfor Bygge og Anlæg, samt en opsamling på de allerede kendte og under projektet udviklede uddannelsesstrukturer, der kan føre frem til de kompetencer der er ønskelige for på en kvalificeret og kompetent måde at kunne bestride disse jobs. Derudover vil vi vise to andre systematikker, der kan være med til at synliggøre uddannelsesmulighederne indenfor BAI's AMU uddannelser.

  • amu-i-byggeriet-1jpg

    2009 Håndbog: AMU i byggeriet

    AMU i byggeriet

  • forsoeg-med-mobile-faglaererkorps-1jpg-1

    2009 Forsøg med mobile faglærerkorps

    Forsøg med mobile faglærerkorps.

  • fagglidningjpg

    2009 Fagglidning

    Undersøgelse af forekomsterne af fagglidning og tværfagligt samarbejde på danske byggepladser.

  • forsyningpng

    2009 Analyse om forsyningssikkerhed i AMU 2009

    Denne analyse omhandler samarbejdet mellem BAI, Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri og de skoler, der gennemfører AMU-uddannelser... Læs mere

    Denne analyse omhandler samarbejdet mellem BAI, Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri og de skoler, der gennemfører AMU-uddannelser indenfor området. Analysens formål er at afklare og udvikle samarbejdet med henblik på, at uddannelserne udbydes synligt og med størst mulig kvalitet for nuværende og potentielle brugere.

  • praksisnaer_evaluering_fortloebende-1jpg-1

    2008 Individuel kompetenceudvikling i AMU

    Læs praktisk vejledning for individuel kompetencevurdering i AMU.

  • fremtidenjpg

    2008 Fremtidens kompetence i bygge- og anlæg

    Fremtidens kompetence i bygge- og anlæg

  • efteruddannelse-af-faglaererpng

    2008 Efteruddannelse af faglærere på BAI's område til varetagelse af den nye lærerrolle i AMU

    Efteruddannelse af faglærere på BAI's område til varetagelse af den nye lærerrolle i AMU.

  • dialogpng

    2008 Dialog med små og mellemstore virksomheder

    Dialog med små og mellemstore virksomheder

  • bedre_byggeprocesser-jpgpng

    2008 Bedre kvalitet og større produktivitet i byggebranchen

    Kan fejl og mangler minimeres gennem efteruddannelse?
    Et analyseprojekt, der undersøger, hvorvidt omfanget af fejl og mangler i byggeriet kan... Læs mere

    Kan fejl og mangler minimeres gennem efteruddannelse?
    Et analyseprojekt, der undersøger, hvorvidt omfanget af fejl og mangler i byggeriet kan reduceres v.h.a. bedre faglige kompetencer hos de udførende. Analysen viser at hovedårsagen til fejl og mangler ligger i organiseringen af arbejdet, og at fejl kun i mindre omfang kan tilbageføres til manglende kompetence hos de udførende.

  • analyse-af-uddannelsesbehovpng

    2008 Analyse af behovet for efteruddannelse i traditionelle bygningshåndværk

    Analyse af behovet for efteruddannelse i traditionelle bygningshåndværk - med henblik på fastholdelse af bevaringsværdige bygninger og den... Læs mere

    Analyse af behovet for efteruddannelse i traditionelle bygningshåndværk - med henblik på fastholdelse af bevaringsværdige bygninger og den bygningskulturelle arv.

  • analyse-om-toemrerfagets-efteruddannelse-endelig-1-1jpg

    2007/2008 Analyse af tømrerområdets efteruddannelse

    En undersøgelse, hvis formål er: 1) at vurdere hvorvidt det bestående udbud af efteruddannelse indenfor området dækker de behov/ønsker der... Læs mere

    En undersøgelse, hvis formål er: 1) at vurdere hvorvidt det bestående udbud af efteruddannelse indenfor området dækker de behov/ønsker der formuleres i de tidligere projekter 2) på baggrund af dette at udarbejde fremadrettede anbefalinger til udviklingsarbejde på tømrerfagets område.

  • implementering-amu-konceptpng

    2007 Implementering af det nye AMU-koncept på bygge- og anlægsområdet

    Implementering af det nye AMU-koncept på bygge- og anlægsområdet.

  • evalueringafbroendboreruddannelsenjpg

    2007 Evaluering af brøndboreruddannelsen

    Evaluering af brøndboreruddannelsen

  • analyse-af-uddannelsesbehovpng

    2007 Det digitale byggeri

    Det digitale byggeri

  • evaluering-deponipng

    2006 Evaluering af Deponiuddannelserne

    Evaluering af Deponiuddannelserne

  • projektnnummer-135794-systematisk-brug-af-amu-gennem-aabent-vaerksted-tup-2013-afrapportering-1jpg-1

    2006 Bygningshåndværkeres brug af AMU

    Bygningshåndværkeres brug af AMU

  • eud-udd-teknikerepng

    2005 Teknikeres behov for efteruddannelse

    Analyse af efteruddannelsesbehovet og anvendelsen af AMU blandt EUD-uddannede teknikere