Løn

Lønforhold

Oplysninger om lønforhold, ferie, pension m.v. findes i overenskomsterne.
Bygningsoverenskomsten 2020 mellem 3F og Dansk Byggeri.
Gulvoverenskomsten 2020 mellem 3F og Dansk Byggeri.

Oplysninger om refusion og tilskudsordninger, se afsnittet på hjemmesiden www.bygud.dk.

Elever på Træfagenes Byggeuddannelse på specialerne tømrer og tækkemand aflønnes som minimum efter de satser for elever, der aftales i Bygningsoverenskomsten 2020 mellem 3F og Dansk Byggeri.
Elever på specialet gulvlægger aflønnes som minimum efter de satser for elever, der aftales i Gulvoverenskomsten 2020 mellem 3F og Dansk Byggeri.

Der ydes løn for 37 timer pr. uge inkl. søgnehelligdage.
Lønperioderne bestemmes altid bagud fra elevens slutdato for svendeprøve i hele år (52 uger). Den 1. lønperiode er således af variabel varighed.
Lønnen afregnes som timeløn, og mindstelønnen for elever udgør følgende:

Bemærk: De nye lønsatser er først glædende pr. 1. maj 2020

 


Kr. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge,

hvori 1.5.2020 indgår

Kr. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, 
hvori 1.1.2021 indgår

Kr. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, 
hvori 1.3.2022 indgår

1.periode  (variabel varighed)

68,00

69,15

70,30

2. periode (1 år)

82,10

83,50

84,95

3. periode (1 år)

93,55

95,15

96,75

4. periode (1 år)

112,95

114,85

116,80

EUX-elever

EUX-elever aflønnes med ovenstående lønsatser, men løntrinnene beregnes som følger:

For elever der er startet efter 1. august 2020:

Elever, der afslutter uddannelsen i marts, skifter løntrin 1. august. Udgangspunktet for fastlæggelse af løntrinnene er 1. august året før eleverne er udlært.

Elever, der afslutter uddannelsen i september, skifter løntrin 1. februar. Udgangspunktet for fastlæggelse af løntrinnene er 1. februar, det år eleverne er udlært.

Løntrin 2-4 fastlægges bagud fra 1. august/1. februar. Starter uddannelsesaftalen før starten af løntrin 2, sker aflønning efter løntrin 1. Dette løntrin er tidsmæssigt variabelt.

I den sidst del af uddannelsestiden, fra henholdsvis 1. august til sidste fredag i marts det efterfølgende år eller fra 1. februar til sidste fredag i september, aflønnes eleven med den gældende mindstebetalingssats/minimaltimeløn til svende/voksne medarbejdere.

 


EUX-elever, der er startet på uddannelsen efter 1. august 2015

Virksomheder og elever, der er begyndt EUX-uddannelsen før den 1. august 2020, kan aftale at overgå til uddannelsen efter den nye bekendtgørelse i overensstemmelse med eventuelle overgangsordninger, som er fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan. I så fald fastsættes løntrinnene efter ovenstående regler.

For elever der fortsætter på den gamle bekendtgørelser, fastsættes løntrinnene således:

Lønnen reguleres bagud.
Reguleringen sker fra 1. februar for elever, der har svendeprøveafslutning sidst i marts og fra 1. august for elever, der afslutter sidst i september.
Reguleringen sker med 52 uger for henholdsvis 4., 3. og 2. løntrin.
Reguleringen først i uddannelsesforløbet sker med satsen for 1. løntrin og er tidsmæssig variabel.
Uddannelsestiden efter 1. februar henholdsvis 1. august i afslutningsåret aflønnes med overenskomstens mindstebetalingssats/minimaltimeløn til svende/ungarbejdere.

EUX-elever, der er påbegyndt uddannelsen før 1. august 2015 og ikke er overført til bestemmelserne gældende herfra, afslutter ikke uddannelsen med svendeprøven, men med uddannelsesaftalens slutdato.
Derefter reguleres satserne bagud på samme måde fra afslutningstidspunktet for sidste skoleperiode (indeholdende svendeprøven) eller senest uge 25 i afslutningsåret.
Den sidste periode med mindstebetalingssats/minimaltimeløn løber frem til uddannelsesaftalens slutdato.

For elever, der er fyldt 25 år og har indgået voksenuddannelsesaftale
Hvis arbejdsgiveren i hele uddannelsesperioden udbetaler løn, der som minimum svarer til mindste betalingssats i overenskomsten mellem Dansk Byggeri og 3F, kan der opnås særlig, højere lønrefusion i forbindelse med skoleophold, se nærmere på www.bygud.dk om tilskudsordninger.

Fagets minimallønssats for voksne
fra 1.3.2019 kr. 125,90 pr. time 
fra 1.5.2020 kr. 128,40 pr. time
fra 1.1.2021 kr. 130,90 pr. time
fra 1.3.2022 kr. 133,40 pr time

Pension
Elever er omfattet af svendenes regler for pension.

Elever bliver omfattet af pensionsordningen, når de er fyldt 20 år og har haft 6 måneders erhvervsarbejde. Pr. 1. september 2020 er elever omfattet af pensionsordningen når de er fyldt 18 år og har haft 6 måneders erhvervsarbejde.

Forsikringsydelser
Elever, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, har for elevforhold, der indgås efter 1. marts 2011 krav på følgende forsikringsydelser:

  • Løbende pension ved førtidspension (årligt) 33.000 kr.
  • Engangsbeløb ved kritiske sygdomme (100.000 kr.)
  • Engangsbeløb ved dødsfald 100.000 kr.

Såfremt eleven overgår til at være omfattet af Pension Danmarks sundhedsordning ophører arbejdsgiverens forpligtelse efter denne bestemmelse.

Alle elever, der efter endt uddannelsestid fortsætter som svende i praktikvirksomheden får medregnet uddannelsestiden i den anciennitetsgivende beskæftigelse.