Svendeprøvegebyr

Information vedr. svendeprøvegebyr for Glarmesterfagets faglige udvalg

Forud for en svendeprøve skal den virksomhed, som eleven har uddannelsesaftale med ved uddannelsens afslutning betale et svendeprøvegebyr, der dækker udgifterne for afviklingen af svendeprøven.
Det er Glarmesterfagets faglige udvalg, der fastsætter gebyret.

Svendeprøvegebyr

I henhold til Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser er det Det Faglige Udvalg, der bestemmer, hvorvidt praktikvirksomheden helt eller delvist refunderer udvalgets udgifter i forbindelse med afholdelse af svendeprøver.

Glarmesterfagets faglige udvalg har bestemt at fastsætte svendeprøvegebyret ud fra de faktiske udgifter.

Det samlede svendeprøvegebyr opkræves af Byggeriets Uddannelser.

Hvis en elev ikke består svendeprøven og derfor skal til en ny prøve, skal virksomheden betale fuldt gebyr for begge prøver.

Hvad dækker svendeprøvegebyret?

  • Drift af Det Faglige Udvalgs sekretariatsbetjening i Byggeriets Uddannelser i forbindelse med svendeprøver
  • Udarbejdelse af svendeprøverne
  • Censorernes bedømmelsesarbejde
  • Svendebreve/ medaljer
  • Svendeprøveafslutning
  • Arbejdsskades- og ansvarsforsikring
  • Afholdelse af konference om svendeprøverne for censorer og uddannelsesudvalg

Der rundes op til nærmeste beløb deleligt med 10 kr.

Virksomheder, der er medlemmer af Dansk Industri betaler gennem deres organisationsbidrag til ovennævnte udgifter, og skal i forbindelse med svendeprøven kun betale udgifterne til censorernes bedømmelsesarbejde og svendeprøveafslutningen.   

For skolepraktikelever og for EUV1 elever betaler skolen gebyret og udgifterne til materialerne. Gebyret er det samme som for virksomheder, der er organiseret i Dansk Industri.

Svendeprøvegebyr 2021:

Svendeprøvegebyret er 6.550,00 kr.

Det reducerede svendeprøvegebyr for virksomheder der er organiseret i Dansk Industri er gebyret 2.050,00 kr.

Såfremt virksomheden er medlem i en anden organisation end Dansk Industri, kan det anbefales, at virksomheden afdækker eventuelle refusionsmuligheder med organisationen.