De unge vælger struktøruddannelsen

Det er primært de helt unge mennesker, der vælger struktøruddannelserne, viser den seneste ”Årsstatistik for Lærepladsområdet 2022” fra Børne- og Undervisningsministeriet overraskende. Traditionelt har uddannelsen været præget af ældre lærlinge, der tog uddannelsen, og lærlinge, der havde prøvet forskellige ting forinden.

Hovedparten af de unge på 17 – 24 år med en uddannelsesaftale udgjorde på landsplan cirka 770 lærlinge på anlægs-, bygningsstruktør og brolæggeruddannelserne sidste år. De yngste fra 17 - 19 år står for langt over halvdelen af unge med en uddannelsesaftale på struktøruddannelserne, mens godt 300 af lærlingene var over 25 år (se tallene herunder).

Antal elever i uddannelsesaftale fordelt på alder, ultimo 2022

Kilde: ”Årsstatistik for Lærepladsområdet 2022”, Børne- og Undervisningsministeriet

Tendensen mod en yngre lærlingeprofil bakkes op af ErhvervsUddannelsesCenter (EUC) Syd i Sønderjylland.

De fleste er mellem 17-21 år

Afdelingschef på EUC Syd Jan Wilhelmsen er enig i, at det primært er de unge, der vælger struktøruddannelsen, og at det også er deres førstevalg af uddannelse: ”Det er den tendens, vi ser lige nu. Det er dem, der kommer fra grundforløb (GF) 1, der vælger struktøruddannelsen. Generelt ser vi et fald i gennemsnitsalderen på de elever, der starter på GF2.”

Steffan Lagoni, som har været bygningsstruktør-faglærer i fire år på grundforløbene, ser også flere og flere unge på struktøruddannelsen: ”De fleste på uddannelsen ligger på 17-21 år. Der er dog stadig en enkelt eller to, der er voksenlærlinge. Lige nu har jeg én på holdet på 50 år, og den yngste er 16 år. Mange af de helt unge kommer lige fra folkeskolen. De kan springe GF1 over, hvis de får en læreplads. For eksempel arbejder de et halvt år efter folkeskolen og snuser til faget, hvorefter de starter på uddannelsen i januar. Jeg foretrækker at få dem ind på uddannelsen, der har prøvet faget lidt af først.”

Steffan Lagoni forklarer, at skolen blandt andet har været i Tønder, på Hansenberg i Kolding og Aabenraa for at promovere struktøruddannelserne – også for folkeskolelever i 9. og 10. klasse.

Et godt studiemiljø med både unge og ældre

At der kommer flere unge på struktøruddannelsen på EUC Syd betyder også, at de unge og ældre lærlinge bliver blandet, og det giver ifølge Jan Wilhelmsen et godt studiemiljø. Han forklarer: ”Lærlingene får hurtigt en uddannelsesaftale, og det giver en stolthed og identitet at gå i virksomhedens arbejdstøj. Lærlingen på 15 år og lærlingen på 36 år er i samme båd, når de går i samme firmatøj fra fx Arkil. Det giver en bedre trivsel, er min fornemmelse. Vi har også nogle gode faciliteter og nogle dygtige faglærere, der trives i deres arbejde, og det smitter af på lærlingene.”

Underviseren har betydning for uddannelsesvalget

Jan Wilhelmsen fortæller også, at det helt klart har betydet noget, at det er en struktørfaglærer, der underviser GF1-elever. Han repræsenterer et fag for eleverne, og de tænker: ”Jeg vil gerne være ligesom min underviser.” De ser et forbillede i deres underviser.

Stor bevågenhed om uddannelsen i lokalområdet

Jan Wilhelmsen fortæller videre, at en del af succesen med at få flere til at vælge struktøruddannelsen skyldes, at EUC Syd har hovedforløbene placeret i Haderslev Kommune, hvor struktøruddannelsen har sit centrum. Der er enormt meget bevågenhed om uddannelsen i kommunen og lokalsamfundet, og der er blevet lavet et stort stykke arbejde for at få markedsført uddannelsen:

”Man finder ud af, at i fællesskab lykkes tingene. Vi har arbejdet på det i de sidste fem år, og uddannelsespolitisk har vi været meget aktive med at holde møde med borgmesteren med flere, og jeg har sørget for hele tiden at placere mig i de udvalg, hvor vi kan markedsføre de ting, der er med til at styrke struktøruddannelsen.”

Lærepladser er en succeshistorie

Der eksisterer ifølge Jan Wilhelmsen et godt samarbejde mellem EUC Syd, kommunen og virksomheder i lokalområdet: ”Det er altid en succeshistorie, når der er en virksomhed, der kan garantere et job i den anden ende. Det er både de helt små til mellemstore virksomheder, der stiller lærepladser til rådighed.  Vi har enormt gode praktikvirksomheder, som er meget innovative, fleksible, åbne og villige til at tage imod lærlinge. Det giver en god fortælling ude i lokalsamfundet, og man finder ud af, hvad struktøruddannelsen er, for det er der ikke mange, der ved, til at starte med.”

Struktørlærlinge er eftertragtede 

Faglærer Steffan Lagoni er enig i, at folk generelt ikke kender til en struktørs arbejde: ”Vi mangler struktører i branchen. Alle har hørt om en murer, en tømrer og en maler, men ved ikke, hvad en anlægs- og bygningsstruktør laver. Der er efterspørgsel efter struktørlærlinge i området. Lige nu har jeg 15 virksomheder, der mangler struktører.”

Ifølge Steffan Lagoni har 75-85 procent af dem, der starter på grundforløbet, allerede en læreplads. Mange virksomheder headhunter nemlig tidligt på diverse uddannelsesmesser og lignende for at få fat i lærlingene.

Formand for Det Faglige Udvalg for STB-uddannelsen Jens Kirkegaard er begejstret for den yngre profil på struktøruddannelserne: ”Det er den netop udvikling, vi i det faglige udvalg har arbejdet på i flere år, fordi profilen på struktøruddannelserne har været præget af ældre lærlinge. Vi har brug for de unge struktørlærlinge, og det går i den rigtige retning nu. Det er yderst positivt og helt i tråd med, at det faglige udvalg har sat det mål, at antallet af struktører gerne skal vokse med 25 procent inden august 2025. Mange erhvervsskoler arbejder på forskellige tiltag for at få flere struktørlærlinge, og det faglige udvalg gør meget for at vidensdele mellem skolerne. De unge er vigtige for anlægsbranchen, og mange virksomheder er klar til unge lærlinge”.