Gratis digitalt event:

Gratis digitalt event:

Bæredygtighed i Byggeriet: Er du klar til klimaomstilling?

Bæredygtig praksis i byggeriet vil med sikkerhed blive et krav, som alle skal forholde sig til. Det vil kræve nye kompetencer på alle niveauer.

Men hvad er bæredygtighed i byggeriet? Hvordan kan begrebet omsættes til praksis? Hvad betyder bæredygtighed for de virksomheder og de håndværkere, der arbejder i byggeriet? Og hvad betyder det for de skoler, der skal hjælpe virksomhederne og håndværkerne til at være kompetente til bæredygtighed?  

Det er blot nogle af de spørgsmål, du kan få svar på, når Byggeriets Uddannelser i samarbejde med Dansk Industri, 3F, Teknologisk Institut, Videnscenter for energibesparelser i bygninger, Videnscenter for cirkulær økonomi i byggeriet, Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier, Videnscenter for håndværk og Bæredygtighed, Roskilde Tekniske Skole, EUC Nord og Learnmark Horsens inviterer til digital event om bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchen.

Det sker den 19. maj 2021 fra kl. 13 - 15.

På godt to timer vil indsigtsfulde oplægsholdere komme med deres bud på spørgsmålene; du vil i workshops kunne gå direkte i dialog med andre om vilkår og behov for kompetencer indenfor cirkulær økonomi og affaldshåndtering, energiforbrug og energieffektivitet, bæredygtige materialer og teknikker, og du vil få mulighed for at skabe værdifulde kontakter.

Efter eventet vil vi overveje om der blandt deltagerne er interesse for at skabe et panel-forum, der kan styrke en løbende dialog mellem virksomheder med brug for kurser til deres medarbejdere indenfor bæredygtigt byggeri og skoler, der skal sikre at kurserne udbydes og leveres med høj kvalitet. 

Gratis og åben for alle

Konferencen er gratis og henvender sig til både virksomhedsejere, medarbejdere, erhvervsskoler, videnscentre, bygherrer og interesseorganisationer. 

Se programmet og tilmeld dig det digitale event her

Har du spørgsmål til eventet, kan du kontakte Henrik Graun Hermann på hgh@bygud.dk eller Rasmine Reeh på rr@bygud.dk.

 

Undersøgelse om bæredygtighed, efteruddannelse og kompetencer

Bidrag også til vores miniundersøgelse om efteruddannelse, der skal medvirke til at afklare, hvilke kurser virksomheder og faglærte selv mener, der er behov for. 

Du finder spørgeskema til medarbejdere og virksomheder her