Vivien er stolt over at repræsentere Danmark til SkillsAustria

Vivien er stolt over at repræsentere Danmark til SkillsAustria

- Det betyder meget for mig, at jeg ikke kun repræsenterer mit fag, men hele Danmark. Mine forventninger til opgaven er, at jeg bliver udfordret lidt mere på de ting, jeg allerede kan, og også på de ting, jeg stadig ikke er helt skarp på endnu, men jeg glæder mig også til at se, hvor langt jeg faktisk kan komme i forhold til de andre deltagere, der er lidt længere i deres forløb, siger glarmesterlærling Vivien Denise Falke, DM-vinder i Skills 2023 og Danmarks deltager i SkillsAustria, der løber af stablen i denne uge fra 23. - 26. november.

Østrig har inviteret fem andre europæiske lande til det nationale mesterskab for at holde gang i muligheden for, at der kan blive et EuroSkills i 2025 for glarmesterfaget. Det handler om netværk, samarbejde og om at skabe interesse for glarmesterfaget.

Vivien Denise Falke er i lære hos Hustømrerne A/S og kun lige startet på sit andet hovedforløb på glarmesteruddannelsen, så hun skal kæmpe mod deltagere, der meget længere i deres uddannelsesforløb.

Det er så sejt, og vi hepper alle på dig, Vivien. Se videoen med talentfulde Vivien herunder.

Vi har tidligere talt med Viviens træner Nicolaj Vandet Larsen om hendes evner i faget, træning og vinderchancer. Læs hele artiklen her

Læs mere om SkillsAustria her

Vi vil gerne takke vores sponsorer, som har støttet op om deltagelsen i SkillsAustria:

Scanglas, Hansen Lellinge og Hustømrerne