Kæmpe tillykke med Medallion of Excellence og 5. plads til Kenny

Kæmpe tillykke med Medallion of Excellence og 5. plads til Kenny

Foto: SkillsDenmark og Erik Fog Larsen

STORT TILLYKKE til flisemurer Kenny Bech Bruun, som fik en flot ”Medallion of Excellence” for den ekstraordinært gode præstation og en delt 5. plads til WorldSkills 2022 for flisemurere i Bolzano! Så flot og velfortjent! Vi ønsker også et stort tillykke til hele holdet bag Kenny.

Kenny Bech Bruun udtalte efter præmieoverrækkelsen: ”Det var en virkelig hård konkurrence og nogle ekstremt dygtige modstandere. Så jeg er glad for at få en medalje med hjem". Kenny er udlært fra Rybners Tekniske Skole i Esbjerg og arbejder for Jacobi Byg i Esbjerg.

Medallion of Excellence gives for den ekstraordinært gode præstation og ligger lige udenfor podiepladserne. Der var i alt 13 deltagende lande.

Se de glade billeder af Kenny her