WorldSkills 2019 dag 2 og 3

WorldSkills 2019 dag 2 og 3

På tredjedagen af Verdensmesterskaberne viser de danske deltagere fortsat deres høje niveau.

Byggeriets Uddannelsers sekretariatschef, Torsten Lindum Poulsen, der følger deltagerne tæt i Kazan, fortæller, at det blandt andet går godt for den danske tømrerdeltager Mikkel. "De første dage for Mikkel er gået fint, og han er rolig og godt tilpas. Det første af tre moduler er færdige, og Mikkel er tilfreds med det, han leverer, og det er et godt tegn på, at det er i orden. Opgaven i sin helhed er en form for havegynge med en noget kompliceret tagdel, som er det sidste modul - og den bliver sikkert svær for flere af deltagerne at udføre. Meget spændende."

For både flisemurer Samuel og murerdeltager Nikolaj er meldingen, at alt går efter planen. WorldSkills-dommer for flisemurerkonkurrencen, Erik Fog Larsen, fortæller: "Samuel arbejde støt og roligt på sin opgave, og det ser rigtig pænt ud. Vi krydser fingre for et godt resultat."

I morgen lyder slutfløjtet, og tirsdag bliver vinderne kåret.

 

(Foto: WorldSkills)