Byggeriets Uddannelsers fælles LUU-konference

Torsdag den 10. oktober blev Byggeriets Uddannelsers fælles konference for de lokale uddannelsesudvalg afholdt, hvor ca. 130 lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer deltog.

LUU-konferencen, der blev afholdt i Middelfart, var delt op i en fælles formiddag og en fagdelt eftermiddag.

Fællesdelen af konferencen var delt op i to temaer omkring hhv. spørgsmålet om, hvor det danske er­hvervs­ud­dan­nel­ses­sy­stem er på vej hen, og hvordan praktikcenteropgaven kan gribes an.

I både den fælles og den fagfaglige del af konferencen fyldte regeringens seneste EUD-lovforslag naturligt meget.

Lovforslaget ’Faglært til fremtiden’ var således også temaet for de tre første oplægsholdere, der var hhv. Direktør Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler, Afdelingschef Louise Pihl, Dansk Byggeri og Uddannelseskonsulent Steen Boesen, 3F.

Se præsentationer her:

Lars Kunov:Hvor bevæger det danske erhvervsuddannelsessystem sig hen?

Louise Pihl:Regeringens oplæg til erhvervsuddannelsesreform

Uddannelseskonsulent Jacob Vad fra Byggeriets Uddannelser fulgte herefter med en gennemgang af eksamensbestemmelser, herunder mundtlige prøver, klager, forlængelse samt de lokale uddannelsesudvalgs rolle heri.

Direktør Søren Vikkelsø, CELF og Praktikcenterchef Thomas Bjerner Hansen, EUC Syd, afsluttede fællesdelen af konferencen med præsentationer af, hvordan deres skoler har grebet praktikcenteropgaven an.

Se præsentationer her:

Søren Vikkelsø: Praktikcentre

Thomas Bjerner Hansen: EUC Syd Praktikcentre

Konferencen blev afsluttet ude i de faglige udvalg.

Næste års konference løber af stablen torsdag d. 9. oktober 2014.

 

Læs mere om Regeringens EUD-udspil her