Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar

Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i november 2020 en aftale for at sikre flere faglærte, og at flere lærlinge kan gennemføre deres erhvervsuddannelse. Der er særligt fokus på, at lærlingene skal sikres en læreplads og have et mere sammenhængende uddannelsesforløb, så de i højere grad gennemfører deres uddannelse. Derudover skal trepartsaftalen også sikre en fortsat øget kvalitet i erhvervsuddannelserne

Med trepartsaftalen har de faglige udvalg også fået et større ansvar for, at de overordnede mål i treparten opnås: At flere søger en erhvervsuddannelse, at der tilvejebringes flere lærepladser og at kvaliteten i erhvervsuddannelserne øges.

Derfor er der oprettet en trepartspulje på 119 mio. kr., der fordeles til de faglige udvalg efter de sidste tre års elevtal. Puljen er årligt tilbagevendende med en frist for indstiller fra det faglige udvalg til AUB den 1. december. Det er de faglige udvalg, der beslutter hvilke projekter, der skal opnå støtte og hvilke projekter, der skal afvises. Midlerne kan udbetales enten til projekter i regi af de faglige udvalg selv eller til lokale projekter på erhvervsskolerne.

 

Trepartsaftalen betyder:

  • At eleven ikke længere står alene med ansvaret for at få en læreplads. Hvis en elev ikke selv kan finde en læreplads, er det nu erhvervsskolens ansvar at formidle en læreplads til eleven.
  • At fremover skal uddannelsesaftalen helst indgås, mens eleven er på grundforløb 2 (men den kan godt vente med at træde i kraft, til eleven er færdig med grundforløbet – det er op til virksomhed og lærling at aftale startdatoen)
  • At mindst 80 procent af eleverne på grundforløb 2 skal have en uddannelsesaftale, inden grundforløbet afsluttes. Målet er at sikre, at eleverne får et mere sammenhængende uddannelsesforløb.
  • At der er forhøjet lønrefusion fra AUB til virksomheden, når lærlingen er på skoleophold. Men det gælder kun for ordinære uddannelsesaftaler, kombinationsaftaler, restuddannelsesaftaler og ny mesterlæreaftaler – og altså ikke for korte aftaler.
  • At der sættes en begrænsning på antallet af korte uddannelsesaftaler, så der fremover kun kan indgås én kort aftale med samme lærling.
  • At der skal starte flere unge voksne på erhvervsuddannelserne.
  • At der skal være større fleksibilitet i erhvervsuddannelserne, så det for eksempel bliver lettere for eleven at skifte uddannelse.