Måske genkender du et eller begge scenarier:

• Du er mester i en mindre håndværksvirksomhed, og du er den ansvarlige for lærlingens praktikforløb. Du har udlært mange svende, men er aldrig rigtig blevet opdateret på de opgaver og det ansvar virksomheden påtager sig som praktiksted?

• Du er HR-medarbejder eller arbejder på kontoret og har fået ansvar for lærlingens praktikforløb i virksomheden. Du ønsker mere viden om, hvordan man tilrettelægger et kvalificeret praktikforløb for lærlingen?

AMU-kurset er af én dags varighed og henvender sig til dig, der som uddannelsesansvarlig er involveret eller skal involveres i lærlingens praktikforløb.
På kurset vil du få viden og værktøjer, så du kan tilrettelægge et kvalificeret praktikforløb for lærlingen.

Måske genkender du ét eller begge scenarier:

• Som faglært svend er det dig, der har en lærling med i arbejdet, og måske tænker du indimellem, at du har brug for viden til at tackle nogle af de udfordringer, der kan opstå i oplæringen?

• Som faglært svend kan du lide at være med til at uddanne virksomhedens lærlinge, men føler, at du mangler viden til at kvalificere lærlingens oplæring?

AMU-kurset er af én dags varighed og henvender sig til dig, der som svend er involveret eller skal involveres i lærlingens oplæring. På kurset vil du få viden og værktøjer til at give lærlingen et endnu bedre praktikforløb.

MURERARBEJDSMAND – en AMU-kontraktuddannelse
Viden, uddannelse og efteruddannelse kendetegner fremtidens murerarbejdsmand – og måske også din medarbejder?
Hvorfor ikke hjælpe ham med at få bevis på sin erfaring og samtidig bygge videre på de ressourcer, du allerede har i virksomheden?
AMU-kontraktuddannelsen til Murerarbejdsmand er et resultat af et samarbejde mellem DI Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund, 3F.

Et succesfuldt uddannelsesforløb planlægges i et godt samarbejde mellem lærestedet, erhvervsskolen og lærlingen. Alle tre parter i samarbejdet har forskelligt ansvar for at lærlingen kommer godt i mål som faglært.

Vi har udarbejdet denne pjece, for at hjælpe jer godt i gang med det bedst mulige uddannelsesforløb for lærlingen. Pjecen kan give jer et klarere billede af, hvilke muligheder og forpligtigelser, herunder den rolle og det ansvar virksomheden har, når der er indgået aftale om en læreplads.

Årsagen til, at byggeriets uddannelser og specielt fagene murer og tømrer har besluttet at udgive denne lille pjece ”Den gode skolepraktik” er, at der er store kvalitetsforskelle i den undervisning, de enkelte skoler gennemfører. Der opleves store kvalitetsproblemer i skolepraktikken, og årsagen er, at den er for løst struktureret med uklare mål. Eleverne bliver i mange tilfælde overladt for meget til sig selv, og de savner oplevelsen af tidspres, kundekontakt og samarbejdet med erfarne svende. Vi er af den opfattelse, at det er muligt inden for de eksisterende rammer at skabe en skolepraktikundervisning, som eleverne oplever som meningsfuld og udbytterig. Det er en udbredt indforståelse blandt byggevirksomheder, fagbevægelse og skoleverdenen, at skolepraktik ikke fuldt ud kan kompensere for virksomhedsoplæring. Denne holdning præger da også debatten om skolepraktikken. Virksomhedsoplæring indgår da også som et centralt element i den danske erhvervsuddannelsesmodel. Selv i dag tegner den virksomhedsbaserede oplæring sig typisk for to tredjedele af den samlede uddannelsestid. Dette er da også centralt i den smidiggørelse af overgangen fra uddannelse til arbejde, som er af så stor betydning for vekseluddannelsesprincippet. Skolepraktik blev indført i 1990 og har i branchen været betragtet som en nødløsning og tilbud til de elever, som ikke kunne finde sig en ordinær praktikaftale. Det billede, branchen har af skolepraktikken, er, at der er store kvalitetsforskelle i den undervisning, de enkelte skoler udbyder. Nogle elever oplever kvalitetsproblemer i skolepraktikken ved, at den ikke er ordentlig struktureret og der er uklare mål. Mange elever bliver overladt for meget til sig selv. Oplevelsen af tidspres mangler, der mangler samarbejdet med erfarne svende. Vi er af den opfattelse, at det er muligt inden for de eksisterende rammer at skabe en skolepraktikundervisning, som eleverne oplever som meningsfuld og udbytterig.

Formålet med denne rapport er at dokumentere resultaterne af det forsøgsår, som har forberedt indførelsen af eux i det danske erhvervsuddannelsessystem.

● De lokale uddannelsesudvalgs opgaver i forhold til praktikcentret

● De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik

● Det lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekte