På ferie eller talentcamp?

På ferie eller talentcamp?

Mens de fleste af os er gået ned i ferietempo, så har 114 lærlinge i uge 27 tjekket ind på årets talentcamp på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier. 

Der er 89 danske deltagere fra 11 forskellige erhvervsskoler og 25 udenlandske deltagere fra 7 forskellige lande. Derudover er der ca. 30 landstrænere, trænere, hjælpetrænere m.fl.

I ugens løb kan lærlingene afprøve nye teknikker eller bruge tiden på at udvikle deres grundniveau, mens andre bruger ugen som træning frem mod EuroSkills 2023 i Gdansk, EuroSkills 2025 i Herning eller WorldSkills.

Følgende uddannelser deltager:

- Tømrer
- Flisemurer
- Murer
- VVS-energispecialist
- Blikkenslager
- Industriteknik
- Møbelsnedker
- Bygningssnedker
- Maskinsnedker

Byggeriets Uddannelser ønsker alle en god arbejdslyst og god ferie, når I kommer dertil!

De unge arbejder intensivt på at finpudse deres skills.

De unge arbejder intensivt på at finpudse deres skills.