Kom med på DANMARKS STØRSTE NEDRIVNINGSPROJEKT

Kom med på DANMARKS STØRSTE NEDRIVNINGSPROJEKT

I Brøndby Strand er Kingo Karlsen A/S lige nu i gang med Danmarks største nedrivning til dato. Det er fem af de i alt 12 ikoniske bygninger langs kysten, som skal ned pga. PCB-forurening - et stof, som kan være kræftfremkaldende og påvirke evnen til at få børn.

De første tre er allerede fjernet, og Kingo er nu i gang med det fjerde højhus. I processen er flere fagligheder i spil, bl.a. nedrivere og maskinførere.

Det forurenede beton fra bygningerne sendes til Holland, hvor PCB’en bliver ”brændt ud”, og betonen efterfølgende kan genbruges! I alt forventer Kingo, at der skal der bortskaffes 50.000 ton beton fra nedrivningsprojektet. Projektet gik i gang i 2020 og forventes afsluttet i indeværende år.

- Der går seks måneder, fra vi begynder at anlægge byggepladsen ved hvert enkelt højhus, til vi afleverer den tomme grund,” fortæller afdelingsleder Nico Jørgensen, som også viser rundt på byggepladsen i denne video.

Kunne du tænke dig at blive nedriver eller maskinfører, så gå ind på vejentil.nu og læs mere om vores brancheuddannelser.