Firmaer står klar til at tage GF1-elever i praktik
Der mangler faglærte anlægs- og bygningsstruktører, og uddannelsen til struktør har ikke den store bevågenhed, når de unge vælger uddannelse efter folkeskolen. Derfor har Det Faglige Udvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkeruddannelsen startet et nyt initiativ for at give unge viden og kendskab til faget gennem en uges praktik.
Tiltaget handler om at få matchet praktikgodkendte virksomheder med GF1-elever på skolerne i en uges praktik i andet halvår af 2023. Håbet er, at virksomhederne og eleverne bliver et godt match, og at det ender ud i en uddannelsesaftale.
Det Faglige Udvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkeruddannelsen har lavet en folder med gode råd om, hvordan den praktikgodkendte virksomhed bedst tager imod en praktikant. Folderen er sendt ud til en række virksomheder inden for struktør- og brolæggerfaget sammen med et tilbagemeldingsskema om et ”ja tak” til at tage en elev i praktik i andet halvår af 2023. Indtil videre har mere end 30 virksomheder tilmeldt sig til at tage ca. 70 GF-elever i praktikugen. Der er frist for tilmelding den 1. august.
Jens Kirkegaard, formand for Det Faglige Udvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkeruddannelsen, er begejstret over, at så mange virksomheder støtter op om praktikugen i efteråret:
”Vi er meget taknemmelige for, at så mange virksomheder har sagt ja tak til at tage GF1-elever, så vi forhåbentlig kan få flere unges øjne op for struktør- og brolæggerfagene, og at vi får lavet nogle gode match mellem virksomhed og elev, så de på sigt indgår uddannelsesaftaler. Vi mangler faglærte struktører og brolæggere, og vi håber, at dette initiativ kan skaffe flere unge til fagene.”
Ikke supersexet at være struktør
Vi har talt med én af de virksomheder, der gerne vil have anlægs- og bygningsstruktørpraktikanter, Per Aarsleff A/S (i Viby J og Odense), hvor afdelingsleder i betonafdelingen Bo Degn Pedersen ærligt udtaler:
”Det er til dels af selviske årsager, vi har tilmeldt os, da vi gerne vil have flere ind i branchen og gerne vil støtte op om forløbet. Vi vil gerne gøre mere for at få flere lærlinge, elever og praktikanter. Vi synes, vi har en del at tilbyde, og vi vil helt klart gerne have en uddannelsesaftale med praktikanterne og have dem i lære.”
Firmaet vil gerne have seks anlægsstruktører og fire bygningsstruktører i praktik fordelt i Viby og Odense.
Per Aarsleff A/S har for nylig ansat én, som specifikt skal tage sig af at få flere lærlinge og elever ind i virksomheden og have kontakten til skolerne. Det har været svært for virksomheden at skaffe elever og lærlinge, og Bo Degn Pedersen mener, at det kan skyldes de unges manglende kendskab til struktøruddannelsen:
”Det er nemmere at starte på fx gymnasiet i tre år. Man ved jo ikke, hvad man vil, når man er ung, og så er det mindre forpligtende end at gå i lære. Jeg ved ikke, om det taler til de unge, og det er ikke supersexet at være struktør. Vi skal få det solgt lidt bedre. Vi skal ud at hive fat i de unge og fortælle dem, hvad det går ud på. Det er meget en mandeverden, vi lever i, og så skærer vi halvdelen af mulighederne fra. Vi har måske 3-5 % kvinder i struktørfaget. Vi vil gerne have flere kvinder ind i butikken.”
Vi måtte gøre noget for det
Gorm Hansen A/S i Roskilde har også sagt ja til at tage GF1-elever inden for anlægsstruktørfaget i efteråret, og uddannelses- og kommunikationschef Jonas Vestergaard fortæller, at de gerne vil have et par stykker løbende. Firmaet arbejder på hele Sjælland (fra Møn til Helsinge) og har et godt samarbejde med Roskilde Tekniske Skole, men har også nogle GF1-elever og lærlinge fra andre skoler.
Gorm Hansen A/S er inden for det sidste halvandet år er begyndt at arbejde mere strategisk og målrettet for elev- og lærlingeindsatsen:
”Vi havde ikke så mange lærlinge, og dem, vi havde, var blevet færdiguddannede, så vi var godt klar over, vi skulle gøre noget for det. Flere og flere af vores dygtige folk begynder at være pensionsmodne, så hvis vi gerne vil have kvalificeret arbejdskraft i fremtiden, må vi også uddanne dem selv. Vi vil gerne have lærlinge, som er på forskelligt niveau i deres uddannelse (en til tre stykker ad gangen), så vi har lærlinge hele tiden. Kvaliteten af den måde, vi uddanner på, er blevet bedre. Vi har nogle overordnede rammer for det hele og har indført mentorordninger og evalueringssamtaler. Vi tager udgangspunkt i den enkelte og afklarer i starten, hvad dennes ambitioner er. Hvis en fx har en ambition om at blive projektleder, involverer vi vedkommende i det.”
Firmaet har p.t. 10 anlægsstruktørlærlinge (ni mænd og en kvinde) og har løbende GF1-elever. Alle deres lærlinge har været enten i GF1- eller GF2-praktik, inden de bliver lærlinge i firmaet.
Jonas Vestergaard lægger vægt på, at det er vigtigt med en praktikperiode, før de indgår en uddannelsesaftale med en elev, så både elev og firmaet kan se hinanden an, så man er sikker på, at det er det rigtige match.
Firmaet holder en samtale med eleven under elevens praktikperiode. I langt de fleste tilfælde er der interesse for at fortsætte samarbejdet. Jonas Vestergaard forklarer:
”Vi fortæller om alt det arbejde, vi lægger i det, og om, hvilket ansvar vi forventer, at eleven påtager sig. Vi kan kun lære fra os, hvis vi har at gøre med en, der gerne vil det. Det er afgørende for, at de ti lærlinge, vi har, er gode gutter og piger. Vi tror på, at der er derfor, vi intet frafald har haft.”
Det giver et frisk pust i skurvognen
Ifølge Jonas Vestergaard er det også en vigtig opgave for formanden på pladsen at inkludere eleven/lærlingen i sjakket og arbejdet:
”De kan godt lide at have unge mennesker på besøg. Det giver et frisk pust i skurvognen.”
Jonas Vestergaard anser ikke generationskløften mellem svende/mestre og elever/lærlinge for at være et stort problem.
”En stor del af vores opgave er at vise, hvordan man behandler sine kolleger, kommer op om morgenen og begår sig på en arbejdsplads. For de fleste er det deres første job. Det vigtigste er, at man er mødestabil og kommer til tiden, for folk er dybt afhængige af hinanden, da man arbejder i makkerpar, og har man fint engagement, interesse for ny læring og en nysgerrighed, skal man nok klare det.”