Der blev trænet og muret til den helt store guldmedalje

Der blev trænet og muret til den helt store guldmedalje

- Det har været spændende at se opgaven, prøve at komme i gang med den og vurdere, hvad der er hvad, og hvor lang tid det tager.

Citat: Murerlærling Sofie Sørensen, som de sidste par uger har deltaget i træning før DM på EUC Nord for murere.

Hun er én af vores tre kvindelige deltagere i flisemurer- og murerkonkurrencen til DM i Skills, der løber af stablen fra torsdag til lørdag i denne uge i Messe C, Fredericia. Den anden kvinde er Frida Malm, en murerlærling fra Sverige, og den tredje er selvfølgelig dobbelt DM-vinder og murerlærling Gry Astrup Hansen, der skal forsvare sin titel fra sidste år.

DM-deltagerne i flisemurerkonkurrencen skal i år lave et badeværelse, som består af en bruseniche, hvor væggen er et sildebensmønster, en håndvask og væg samt et gulv med flisemønster i flere forskellige farver, så der er nok af udfordringer for de dygtige, unge talenter.

Svenske Frida Malm deltager som den eneste fra udlandet i år. Hun synes, at træningen er gået supergodt, og at det har været lærerigt. Frida er glad for at være med til træningen og det fællesskab, der er, da der generelt ikke er så mange svenske murere.

Både hun og Sofie glæder sig til at deltage i DM i Skills i denne uge. Se videoerne med Sofie og Frida her, der fik en snak med Pia Skjøtt-Larsen, vores uddannelseskonsulent for murerfaget, i sidste uge.

Murerne har også knoklet, for de skal til Skills lave Landsoldaten, Fredericias mest skattede vartegn og monument, og indgangspartiet til Christianskirken i Fredericia. Se billeder herunder fra træningen på EUC Nord for alle murerne.

Vi hepper på alle murerne. Vil du se det én til én, så kom gerne og se de dygtige unge håndværkstalenter live i Fredericia fra 2. - 4. februar i Messe C, Fredericia!

Alle DM-deltagere 2023 i murer- og flisemurerkonkurrencen.

Alle DM-deltagere 2023 i murer- og flisemurerkonkurrencen.

Murerne i flisemurerkonkurrencen

Murerne i flisemurerkonkurrencen

Flisemureropgaven til dette års DM i Skills

Flisemureropgaven til dette års DM i Skills

Svenske Frida Malm træner med DM-opgaven.

Svenske Frida Malm træner med DM-opgaven.

Intens træning med den ene af DM-opgaverne i murerkonkurrencen: Landsoldaten, vartegnet for Fredericia.

Intens træning med den ene af DM-opgaverne i murerkonkurrencen: Landsoldaten, vartegnet for Fredericia.

Landsoldaten

Landsoldaten

Den tredje kvindelige deltager i murerkonkurrencen, Gry Astrup Hansen, som går efter et hattrick. Hun vandt DM i Skills i 2021 og 2022 og står her sammen med Henning Jørgensen, formand for Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget, og Jan Lyngesen, medhjælper til DM.

Der trænes på sildebensvæggen.

Der trænes på sildebensvæggen.