Uddannelseschef til Byggeriets Uddannelser

Uddannelseschef til Byggeriets Uddannelser

Er du god til ledelse og vild med uddannelser, så har vi et spændende job, som uddannelseschef i Byggeriets Uddannelser til dig.

Vi tilbyder et job med masser af mulighed for at være med til at præge den fortsatte udvikling i Byggeriets Uddannelser. Du kommer til at indgå i ledelsen af Byggeriets Uddannelser sammen med direktøren og økonomichefen.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med engagerede kolleger og udvalg omkring servicering, administration og udvikling af en række af bygge- og anlægsbranchens erhvervsfaglige uddannelser. Bæredygtighed er højt på dagsorden, og du får muligheden for at være med til at sikre, at de kommende generationer af håndværkere har kompetencer, der matcher den grønne omstilling.

Dit primære ansvarsområde bliver:

At stå for den daglige ledelse og administration af de udvalg vi betjener på erhvervsuddannelserne – både hvad angår de formelle opgaver som arbejde med uddannelsesbekendtgørelser og uddannelsesordninger og udvalgsbetjening, men også udvikling af Skills-konkurrencer, udvikling af undervisningsmaterialer og udvikling og digitalisering af vores administrative processer.  

Arbejdsopgaverne løses i samarbejde med uddannelseskonsulenter og administrative kollegaer samt med en række faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg samt samarbejdspartnere i Børne- og Undervisningsministeriet og på erhvervsskolerne rundt i hele landet.


Ingen kan det hele, men vi lægger vægt på, at du kan svare ja til flest mulige af disse udsagn:

  • Du har solid ledelseserfaring og prioriterer ledelse som en disciplin
  • Du er en holdspiller, som sætter pris på tæt samarbejde med kollegaer
  • Du har en grundlæggende viden om erhvervsuddannelsesområdet og kender måske livet på en erhvervsskole
  • Du har en god juridisk forståelse og er vant til at arbejde med bekendtgørelsesstof
  • Du kan håndtere og udvikle driftsmæssige og administrative opgaver og processer
  • Du kan indgå i og lede udviklingsorienterede projekter
  • Du har en videregående uddannelse

Vi er 30 medarbejdere i sekretariatet, der brænder for at lave gode uddannelser til bygge- og anlægsbranchen. Sekretariatet er præget af et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor hjælpsomhed og tværfaglighed er omdrejningspunktet. Nogle medarbejdere har en håndværksmæssig uddannelse, andre er akademikere eller administrativt uddannet. 

Byggeriets Uddannelser er et uddannelsessekretariat, der er etableret af Fagligt Fælles Forbund (3F) og Dansk Industri (DI) til at varetage arbejdet med uddannelser på bygge- og anlægsområdet.

Er du interesseret?

Send din ansøgning vedlagt CV uden personfølsomme oplysninger pr. e-mail til Linda Plougmann på lp@bygud.dk

Ansøgningen skal være modtaget senest mandag den 11. april 2022 kl. 12.00.

1. ansættelsessamtale finder sted onsdag den 20. april 2022, og 2. ansættelsessamtale finder sted mandag den 25. april 2022 med henblik på forventet tiltrædelse fra den 1. juni 2022.

For yderligere oplysninger kontakt: Direktør Louise Pihl på tlf. 35 87 87 13

Alle ansøgninger vil blive behandlet diskret, gennemgået af et ansættelsesudvalg og opbevaret sikkert indtil 6 måneder efter ansættelsesstart, hvorefter de vil blive slettet.

_______________________________________________________________________________________________

Byggeriets Uddannelser, Bygmestervej 5, 2.sal, 2400 København NV. www.bygud.dk