Kommunikationskonsulent til Byggeriets Uddannelser

Kommunikationskonsulent til Byggeriets Uddannelser

Har du lyst til at kommunikere om uddannelse til både voksne og unge? Kan du identificere og kommunikere den gode historie? Er du vant til at producere content til web, sociale medier og nyhedsbreve? Og er du samtidig struktureret og god til at holde styr på projekter? Så har vi et spændende job til dig, hvor du kan være med til at få flere både unge og voksne til at uddanne sig.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede kolleger, der ved en masse om uddannelse og om byggebranchen, og som har brug for hjælp til at komme ud over rampen med budskaberne.  

Om os

Vi er 30 medarbejdere i sekretariatet, der brænder for at lave gode uddannelser til bygge- og anlægsbranchen. Sekretariatet er præget af et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor hjælpsomhed og tværfaglighed er omdrejningspunktet. Nogle medarbejdere har en håndværksmæssig uddannelse, andre er akademikere eller administrativt uddannet. 

Om jobbet

Dit arbejde vil være en fin kombination af kommunikationsopgaver og støtte til projekter inden for voksen- og efteruddannelse og erhvervsuddannelserne. Du kommer især til at arbejde tæt sammen med vores opsøgende efteruddannelsesteam på et nyt, stort projekt, der skal få flere håndværkere til at efteruddanne sig. Du kommer til at lave informationsmateriale, cases, webtekster, artikler og små film. Du bliver ansvarlig for kommunikationsstrategien på det nye store projekt, og du vil samtidig få ansvaret for Byggeriets Uddannelsers SoMe-kanaler. 

Ingen kan det hele, men vi lægger vægt på, at du kan svare ja til flest muligt af disse udsagn:

  • Du har erfaring med kommunikationsopgaver over en bred kam
  • Du er en holdspiller, som sætter pris på tæt samarbejde med kollegaer
  • Du har blik for at lave content til forskellige platforme
  • Du kan optage og redigere små videoer til SoMe
  • Du kan arbejde strategisk og operationelt med brugen af SoMe
  • Du kan samarbejde og koordinere med eksterne bureauer
  • Du har en videregående uddannelse

Byggeriets Uddannelser er et uddannelsessekretariat, der er etableret af Fagligt Fælles Forbund (3F) og Dansk Industri (DI) til at varetage arbejdet med uddannelser på bygge- og anlægsområdet. Sekretariatet servicerer en række udvalg, der har uddannelsesansvaret for en lang række erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser inden for bygge- og anlægsområdet.

Er du interesseret?

Send din ansøgning vedlagt CV uden personfølsomme oplysninger pr. e-mail til Linda Plougmann på lp@bygud.dk

Ansøgningen skal være modtaget senest søndag den 27. marts 2022 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag den 29. marts 2022 med henblik på forventet tiltrædelse fra den 1. maj 2022.

For yderligere oplysninger kontakt: Direktør Louise Pihl på tlf. 35 87 87 13

Alle ansøgninger vil blive behandlet diskret, gennemgået af et ansættelsesudvalg og opbevaret sikkert indtil 6 måneder efter ansættelsesstart, hvorefter de vil blive slettet.

_____________________________________________________________________________________________

Byggeriets Uddannelser, Bygmestervej 5, 2.sal, 2400 København NV. www.bygud.dk