Gør Noget-kampagnen sætter fokus på struktørerne

Gør Noget-kampagnen sætter fokus på struktørerne

Struktør - hvad laver sådan én? Struktøren er blandt andet med til at bygge bro mellem mennesker, når man arbejder med at bygge tunnelen på den nye Femern-forbindelse til Tyskland. Se mere om struktørens spændende arbejde i denne nye film, som kører på SoMe i uge 45 og 46 (7. – 20. november) som en del af vores "Gør Noget"-rekrutteringskampagne.

 

 

Kampagnen kører også med outdoor-reklame i Herning (fx ved busstoppesteder), og både film og kampagne vises på SoMe på SnapChat, Facebook, Instagram, YouTube og som noget nyt på TikTok. Kampagnen kører igen i uge 5-8 i 2023, da det er her, mange unge skal vælge uddannelse.

Apropos valg af uddannelse kan man fra januar 2024 som noget nyt også uddanne sig til anlægs- og bygningsstruktør i Herning på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier. 

 

Hovedkampagnen og kampagnen for træfagene

Gør Noget-hovedkampagnen kører i uge 44 og 45 (31. oktober – 13. november) på samme SoMe-kanaler som ovenfor. Kampagnen har kørt lidt forskudt på grund af et folketingsvalg og kommer til at køre igen i januar og februar 2023 (fra uge 3-8), hvor mange unge skal vælge deres uddannelse. Kampagnen for træfagene kører ligesom struktørkampagnen i 45 og 46 på de samme SoMe-kanaler og igen næste år uge 5-8 (30. januar – 26. februar 2023).

 

 

Ansæt lærlinge tidligt

Vores fremrykningsfilm om at indgå uddannelsesaftale tidligere ("Ansæt lærlinge tidligt") er blevet opdateret og kører på sociale medier fra medio oktober til ultimo november. Den kan ses herunder.