Vær med til at udvikle digitalt undervisningsmateriale

Vær med til at udvikle digitalt undervisningsmateriale

Konsulent til Byggeriets Uddannelser - undervisningsmidler og digitalisering

Har du lyst til at være med til at udvikle digitalt undervisningsmateriale til erhvervsuddannelserne inden for bygge og anlæg sammen med engagerede uddannelseskonsulenter og udvalg?

Så har vi et spændende, nyoprettet fuldtidsjob til dig.

Arbejdsopgaver:

Din primære opgave bliver at have ansvaret for drift og udvikling af digitale undervisningsmidler og platforme inden for bygge- og anlægsuddannelserne. Digitalisering og grøn omstilling betyder, at der løbende er et stort behov for at ajourføre vores undervisningsmaterialer. Det bliver din opgave i tæt samarbejde med uddannelseskonsulenterne for de 16 erhvervsuddannelser, som Byggeriets Uddannelser har ansvar for. Du skal ikke selv udvikle materialerne, men du skal kunne styre processerne omkring udviklingen og indgå i sparring med udviklerne. De faglige udvalg og faglærere på erhvervsskolerne vil også blive dine naturlige samarbejdspartnere.

Opgaven kræver, at du både kan arbejde selvstændigt og drive processer, og at du samtidig er en holdspiller, der kan løse opgaver i tæt samspil med både uddannelseskonsulenter og administrative kollegaer.  

Ingen kan det hele, men vi lægger vægt på, at du kan svare ja til flest muligt af disse udsagn:

  • Du har erfaring med, hvordan digitale læringsmidler anvendes og indgår i undervisning.
  • Du har erfaring med opbygning og udvikling af digitale systemer, hjemmesider, apps, databaser m.m.
  • Du har en kombination af en IT og en byggeanlægsfaglig uddannelse eller baggrund.
  • Du har kendskab til hverdagens forhold mellem lærling, virksomhed, arbejdsmarked og skoler.
  • Du har kendskab til undervisning på de erhvervsfaglige uddannelser.
  • Du har erfaring med at håndtere budgetstyring, driftsmæssige og administrative opgaver og processer.
  • Du har erfaring med at indgå i og lede udviklingsorienterede projekter, herunder gennemføre og skriftligt afrapportere dem.

Vi tilbyder

Et godt arbejdsmiljø i et sekretariat med 30 medarbejdere, der brænder for at lave gode uddannelser til bygge- og anlægsbranchen. 

Er du interesseret:

Send din ansøgning vedlagt CV uden personfølsomme oplysninger pr. e-mail til Linda Plougmann på lp@bygud.dk

Ansøgningen skal være modtaget senest mandag den 21. februar 2022 kl. 12. Ansættelsessamtaler finder sted i løbet af den 24. februar 2022, med henblik på forventet tiltrædelse fra den 1. april 2022.

For yderligere oplysninger kontakt: Torsten Lindum Poulsen på tlf. 35 87 87 39

 

Byggeriets Uddannelser er et uddannelsessekretariat, der er etableret af Fagligt Fælles Forbund (3F) og Dansk Industri (DI) til at varetage arbejdet med uddannelser på bygge- og anlægsområdet. Sekretariatet servicerer en række udvalg, der har uddannelsesansvaret for en lang række erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser inden for bygge- og anlægsområdet.

Byggeriets Uddannelser, Bygmestervej 5, 2.sal, 2400 København NV. www.bygud.dk