Barrierer og muligheder for at fastholde og rekruttere folk til brancheuddannelser

Barrierer og muligheder for at fastholde og rekruttere folk til brancheuddannelser

BAI har fået gennemført en analyse, der skal pege på muligheder for at styrke rekruttering til brancheuddannelserne inden for bygge- og anlægsområdet: "Analyse af barrierer og muligheder for fastholdelse og rekruttering til seks brancheuddannelser". Rapporten skal pege på muligheder for at styrke rekruttering til brancheuddannelserne inden for bygge- og anlægsområdet.

Der er blandt de interviewede ledere og medarbejdere bred enighed om, at brancheuddannelserne er en styrke for den enkelte og for virksomhederne. Men analysen peger blandt andet på, at markedsføringen af uddannelserne skal styrkes, fordi kendskabet til uddannelserne stadig er mangelfuldt i de dele af brancherne, som ikke gør brug af dem.

Citat fra rapporten: ”Skal udviklingen vendes og tilgangen til brancheuddannelserne øges, er der behov for en fælles indsats, hvor både organisationer, virksomheder og medarbejdere må trække i arbejdstøjet. Flere virksomheder må forpligte sig på at sende medarbejdere afsted, flere medarbejdere skal efterspørge en brancheuddannelse, samtidig med at brancheuddannelserne skal synliggøres og markedsføres. Den gode historie skal fortælles med afsæt i virksomhedernes og medarbejderens egne oplevelser og erfaringer.”

Du kan læse hele rapporten her.