Gør Noget – nye film på sociale medier med personlig vinkel

Gør Noget – nye film på sociale medier med personlig vinkel

 

Rekrutteringskampagnen Gør Noget kører på højtryk her i januar og februar, hvor de unge skal bestemme sig for, hvad de vil være. Den 5. januar blev tre nye videoer med en personlig vinkel lagt på Facebook, Instagram, Snapchat og YouTube for den unge målgruppe på 13-17 år.

De spritnye og lækkert klippede videoer skal tiltrække målgruppen med temaer som kreativitet, ambitioner og fællesskab. Det er den personlige vinkel, der skal indfange Gustav eller Emilie på 17 år, der lige nu er i tvivl om uddannelsesvalg:

Ambitiøs, social eller kreativ?

Vil du være tømrer som Nicklas, hvor du kan opnå et fedt fællesskab sammen med dine kolleger, når du skal skabe noget sammen med dem, eller er du ambitiøs og vil gerne være din egen chef som murerlærlingen Gustav i filmen om ambitioner?

 

Eller sætter du som Freja pris på at blive håndværker, fordi du på den måde kan være kreativ og bruge dine hænder, arbejde med bæredygtighed og være med til at sætte præg på fremtiden med bygninger, der også står om 100 år?

Klik på linket nedenunder for at se de nye, flotte film på gørnoget.nu 

- og del gerne på sociale medier og i jeres netværk: 

Ambitioner

Fællesskab

Kreativitet

Ud over disse film kommer der den 13. januar også en ny film om træfagene (tømrer, tækkemand og gulvlægger) samt en film om det at være glarmester, der gerne skulle gå live ca. 20. januar.