Velkommen til Elin og farvel til Susanne

Velkommen til Elin og farvel til Susanne

I Byggeriets Uddannelsers sekretariat har vi i denne uge sagt farvel til Susanne Solberg, som har været en loyal, kompetent og vellidt medarbejder i 26 år. Susanne gik på pension med udgangen af januar, og vi takker hende for det gode samarbejde og kollegaskab gennem mange år og ønsker pøj pøj med pensionisttilværelsen. 

Vi har på samme tid sagt goddag til Susannes afløser, Elin Hougaard Christensen, som kommer fra DI Byggeri. Elin overtager Susannes opgaver med DM, EM og VM i Skills og kommer derfor til at arbejde tæt sammen med vores konsulent, Theis Fatum Carlsen, der står for den tværgående koordinering af DM, EM og VM i Skills. Desuden skal Elin arbejde med Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget, meritafklaring, tvistigheder samt virksomhedsgodkendelser.

Velkommen til Elin - vi glæder os meget til samarbejdet.