Du er ikke hos optikeren – vi har bare fået nyt logo

Du er ikke hos optikeren – vi har bare fået nyt logo

Byggeriets Uddannelser har fået nyt logo. Vi trængte til et nyt og mere moderne look – et frisk pust. Nogle kan indvende, at det nye logo ligner den bogstavstavle, man skal tyde til synstjek hos optikeren, men det får forhåbentlig folk til at stoppe op - og måske slå et smut forbi optikeren :o)...

Logoet findes i rødt og blåt og et væld af andre farver, der skal understrege, hvilket tema der kommunikeres om, for eksempel grønt for bæredygtighed, orange for efteruddannelse og så videre. Til vores SoMe-profiler har vi forskellige tonede billeder af håndværkere med mere i grøn, blå og rød.

Og så har vi som noget nyt animerede logoer, der kan bruges på sociale medier med videre.

Vores logo findes også i det genkendelige, vandrette format, der ikke sender hjernen på overarbejde.

Vi håber, I tager godt imod de nye logoer og ønsker jer alle en glædelig jul og godt nytår!