Der skal kæmpes om DM for tømrerlærlinge i Hørsholm

Der skal kæmpes om DM for tømrerlærlinge i Hørsholm

Svedige håndflader og kanonhøj koncentration! Nu er det snart tid til, at fire udvalgte tømrerlærlinge skal vise, hvad de kan, når de dyster om danmarksmesterskabet for tømrere. Det finder sted hos Johannes Fog i Hørsholm den 19. - 21. august 2021.

Tømrerfaget har valgt at afvikle et fagligt danmarksmesterskab for tømrere, da danmarksmesterskaberne i Skills i foråret desværre blev aflyst på grund af corona.

De fire deltagende tømrerlærlinge er udvalgt regionalt og hedder:

Lars Hoffmann Petersen
NEXT Uddannelse København
Holm Tømrer- og Snedkerfirma A/S

Matthias Stenholdt Lindgreen
Herningsholm Erhvervsskole
H. Juul Mikkelsen A/S

Naud Leonard Sloesarwij
EUC Nord
V
ennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning A/S

Nicklas Veber Stryhn
CELF
Mester Madsen A/S

Danmarksmesterskabet afholdes på parkeringspladsen hos Johannes Fog Trælast og Byggecenter, Kokkedal Industripark 15 i Hørsholm. Torsdag til fredag kører konkurrencen fra 7.00 - 17.30, og lørdag fra 7.30 - 13.00. Mesterskabet slutter af med præmieoverrækkelse til den skarpeste tømrer in spe kl. 14.00.

Johannes Fog har været loyal sponsor af DM i Skills og tømrerfaget gennem alle årene og er det igen i år af danmarksmesterskabet, ligesom DeWalt, KPK Døre og Vinduer, 3F og DI Dansk Byggeri samt DI Træsektionen støtter op om mesterskabet.

Der er gratis adgang, så kom, kig og klap ad de dygtige, kommende tømrere!

Du kan også følge deltagerne på livestream, som starter torsdag den 19. august, ved at klikke på dette link.

 

 

Deltagerne skal løse denne opgave med svære vinkler og afslutninger, som nok vil give lidt panderynker og middelsvær præstationsangst.

Deltagerne skal løse denne opgave med svære vinkler og afslutninger, som nok vil give lidt panderynker og middelsvær præstationsangst.