Præsentation af det danske tømrerlandshold
Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse præsenterede torsdag d. 13. februar det danske tømrerlandshold.
Præsentationen fandt sted på CELF samtidig med den årlige talentcamp på Sjælland for en række bygge- og anlægsuddannelser.
”I de senere år er der kommet fokus på, at alle elever skal blive så dygtige som muligt. Det betyder, at også de dygtigste elever skal udfordres og udfolde deres evner. Med det danske tømrerlandshold ønsker Det Faglige Udvalg dels at understøtte de tilbud som mange skoler har til elever, der ønsker at fordybe sig i tømrerfaget, dels at inspirere og støtte flere skoler til at gøre det samme. Det er derfor intentionen, at landsholdets træning skal foregå rundt omkring på landets erhvervsskoler, så landsholdet er synligt, og at lokale elever og lærere kan inviteres til at deltage i træningen. Det Faglige Udvalg tror, at et øget fokus på talent vil smitte af på den øvrige undervisning," lød det blandt andet da formanden for Det Faglige Udvalg, Ole Gregersen, præsenterede landsholdet.
Se landsholdsdeltagerne her:
Foto: CELF