Præcisering af ansvarsområder i logbøger

I forlængelse af efterårets netværksmøder med de lokale uddannelsesudvalg, har Byggeriets Uddannelser nu revideret introduktionsteksten i uddannelsernes logbøger.

Til netværksmøderne blev der efterspurgt en tydeligere rollefordeling i forhold til præsentation af og ansvar for elevernes logbog.

I logbogen er det nu blandt andet blevet præciseret, at:

• Praktikstedet har det juridiske ansvar for at udfylde logbogens praktikerklæringer.
• Elevens rolle er at bidrage til, at logbogen udfyldes og underskrives af praktikstedet og
at være ”budbringer” mellem praktikstedet og skolen.
• Eleven har ansvaret for, at logbogens aktivitetsskema bliver udfyldt.
• Skolen skal kontrollere, om logbogen er udfyldt og underskrevet.
• Skolen skal ud fra elevens opnåede læringsmål iværksætte læringsaktiviteter, der
støtter elevens fortsatte læring.
Efter hvert skoleophold sender skolen en skolevejledning til virksomheden om elevens
udbytte af skoleopholdet. Vejledningen skal indeholde de opnåede karakterer og evt.
bemærkninger om behov for supplerende undervisning eller praktikoplæring i
virksomheden.
• De lokale udvalg har ansvar for at aftale med skolen, hvordan logbogen udleveres og
introduceres til eleverne på GF 2.
• Udvalget skal aftale, hvor tit og hvordan udvalget får logbogen til gennemsyn.

 

Læs mere om logbøger for praktikperioder her