Byggemontageteknikeruddannelsen nedlægges

Byggemontageteknikeruddannelsen nedlægges

Den rent skolebaserede erhvervsuddannelse, Byggemontagetekniker nedlægges, så der ikke kan optages elever på uddannelsen efter 1. august 2020. Det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse har bedt om at få uddannelsen lukket ned på baggrund af et lavt elevoptag og et vigende antal skoler, der trods udbudsgodkendelse, ikke gennemfører uddannelsen. Dertil viser tallene,  at uddannelsen med den smallere jobprofil ikke i sig selv har sikret varig beskæftigelse til de, der har gennemført.

Det har fra uddannelsens begyndelse været under stadig overvejelse, hvorvidt det er en kort skolebaseret eller en længere og bredere uddannelse med praktiktid som tømrer, gulvlægger eller tækkemænd, der er et reelt arbejdsmarkedsmæssigt behov for.
På baggrund af de mange års erfaringer fremgår det tydeligt, at det er den brede uddannelse, der efterlyses af elever og virksomheder.