Prøv, mærk og føl Byggeriets Uddannelser

Prøv, mærk og føl Byggeriets Uddannelser

Igen i år får besøgende ved DM i Skills mulighed for selv at brænde, sy, bygge og designe sig igennem byggeriets uddannelser. På Byggeriets Uddannelsers Prøv-, Mærk- og Følstand vil der blandt andet være mulighed for at brænde tagpap med en gasbrænder, sy tagrør på med en tækkenål, mure en rigtig mur, designe sit eget gulv og meget, meget mere – alt sammen under kyndig vejledning fra elever, lærere og virksomheder. Kom f.eks. helt ud på byggepladsen og oplev arbejdsdagen i 360 grader med VR-briller på. Eller, hvad med en snak med Danmarks sejeste kvinder – Boss Ladies – her bliver du overbevist om at byggeriets uddannelser absolut også er for kvinder!
Som noget nyt har vi allieret os med elever fra erhvervsskolen ZBC (merkantile uddannelser), der i øjenhøjde skal hjælpe de besøgende med at komme ind på standen og prøve kræfter med de spændende fag.

Ansvarlig for afviklingen af Prøv-, Mærk- og Følstanden, Erik Engel (B.U.) og Henrik Helge (EUC Sj.) glæder sig til at kunne byde både unge og voksne ind på standen.