Thumbs up hos byggeriet ved DM

Thumbs up hos byggeriet ved DM

Tekst og fotos: Christian Riis Kistrup.

Støjen er markant i byggeriets Hal K. Det skyldes ikke kun konkurrencedeltagerne.

Ønsker man stilhed, bør man ikke besøge hallen, hvor de unge fra byggefagene folder sig ud.

I Hal K er der stor konkurrenceaktivitet, og det medfører naturligvis meget støj, når der hamres, saves og bores.

Men støjen skyldes ikke kun deltagerne. Hallen er meget velbesøgt, især på DM’s anden dag, fredag, hvor mange mennesker har valgt at besøge Messecenter Herning. Det giver snak, grin og godt humør.

Deltagerne og deres konkurrencer iagttages med stor interesse, og på Prøv, mærk og føl-standen prøver skoleelever blandt andet at mure, save, lægge fliser og flyve med drone.