Uddannelseskortet ophører fra 1. januar 2017 som fysisk kort

Uddannelseskortet ophører fra 1. januar 2017 som fysisk kort

Byggeriets Uddannelser meddeler, at det fra 1. januar 2017 desværre ikke længere er muligt at bestille et fysisk Uddannelseskort eller oprette sig som ny bruger i systemet.

De, der har et kort allerede, vil stadig kunne benytte deres kort og have adgang til at trække deres uddannelsesoplysninger med brug af enten pinkode på mobiltelefon eller adgang med brug af NemId på Byggeriets Uddannelsers hjemmeside.

Erfaringerne fra de seneste år har vist, at der ikke er efterspørgsel af fysiske kort, mens der har været stor interesse for muligheden for at samle og trække uddannelsesoplysninger elektronisk.

Derfor er Byggeriets Uddannelser gået i samarbejde med en række andre uddannelsessekretariater for at videreudvikle og forbedre den elektroniske adgang og mulighed for at bruge uddannelsesoplysningerne i virksomhederne og i forbindelse med forslag til relevant efter- og videreuddannelse.

Videreudviklingen af dette vil foregå gennem Min Profil på AMU-kurs, hvor man allerede i dag kan oprette sig som ny bruger. Se https://www.amukurs.dk/MinProfil.aspx
Forbedringerne vil blive løbende blive lagt ind her.

De chips, der er indstøbt i de eksisterende kort til brug i låsesystemer m.m., virker uafhængigt af uddannelsesoplysninger og bagvedliggende system, og chippen vil derfor være brugbar, så længe kortet ikke er beskadiget.

Virksomheder, der har benyttet kort med chippen til deres interne systemer, kan rekvirere supplerende kort ved henvendelse til sbj@bygud.dk, så længe lager haves.