DM i arbejdsmiljø

DM i arbejdsmiljø

For niende år i træk sætter Branchemiljørådet for Bygge & Anlæg fokus på arbejdsmiljø ved DM i Skills i form af ’Arbejdsmiljøprisen’.

De deltagende elever inden for bygge- og anlægsfagene bliver gennem konkurrencedagene bedømt af et ekspertpanel, som består af repræsentanter fra det pågældende fag, og vinderen kåres i forbindelse med den officielle DM i Skills afslutningsceremoni. Deltagerne bliver bedømt på god orden og brug af personlige værnemidler. Derudover bliver også planlægning, håndtering af tunge materialer og arbejdsstillinger vægtet. Med prisen følger et gavekort på 3.000 kr. til ICM sikkerhedsudstyr.

Konsulent i BAR – Bygge & Anlæg, Sven Rose, har været med fra starten, og han mener, at der er kommet mere fokus på arbejdsmiljø inden for bygge – og anlæg. "Murerne er et godt eksempel. Murerne har som noget nyt sørget for forhøjede plastbaljer og stenpaller, så elevernes rygge belastes mindre. Herudover har murer- og flisemurerfaget indført muligheden for at give strafpoint i den samlede pointsammentælling, hvis en deltager efter en advarsel fortsat ikke overholde reglerne for korrekt arbejdsmiljø." 

Uddannelseskonsulent for murerfaget Erik Fog Larsen er glad for, at arbejdsmiljø er i fokus, og til spørgsmålet om han mener, at det er blevet bedre de sidste par år, er svaret klart:

”Helt bestemt – sidste år gav vi én advarsel, og ellers har deltagerne helt styr på betydningen af sikkerhed. Arbejdsmiljøprisen skaber ekstra motivation og fokus – men arbejdsmiljø skal altid have højeste prioritet. ”

For andet år er der også fokus på faglærernes betydning for arbejdsmiljø i form af kåringen af ’den sikre faglærer’. Faglærerne bliver nomineret ude på skolerne af kolleger eller elever, og prisen gives for at være god til at implementere arbejdsmiljø i en helhedsorienteret undervisning. I år er de nominerede til årets sikre faglærer: Marianne Møller, Tømrerfaglærer NEXT Rødovre, Jacob Ryberg, Faglærer hos bygningsmalere, Tradium Randers og Søren Herred Johansen, faglærer hos tømrer og byggemontageteknikere, EUC Nord, Hjørring.

Vindere af Årets arbejdsmiljøpris 2017:

 

Anlægsstuktør

Jacob Krogsgård Pilegård og Jacob Bruun Østerberg

Brolægger

Mathias Them og Kevin Laursen

Bygningsmaler

Zenia Lindberg Hansen

Bygningssnedker

Mathias Frahm Pedersen

Bygningsstruktører

Nicolas Bach Vognsen og Lars Bedholm Hessellund

Flisemurer

Martin Blom Jensen

Glarmester

Lasse Lindgreen Nielsen

Gulvlægger

Jacob Andreas Johansen

Teknisk Isolatør

Nikolaj Andersen

Maskinsnedker

Lukas Brorfelde

Murer

Jacob Træup Ahlgreen

Møbelpolstrer

Tea Giese Neumann

Møbelsnedker

Alexander Sten Sanduro

Tagdækkere

Kristian Jensen

Tækkemænd

Nikolaj Hoel

Tømrer

Jonas Murmann

VVS Energiuddannelsen

Dennis Juul

Elektriker

Emil K Henriksen