AMU får 30 mio. kr. til takstforhøjelser

AMU får 30 mio. kr. til takstforhøjelser


Tekst: Christian Riis Kistrup. Foto: Screendump fra amukurs.dk

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) får fra 2018 årligt tilført 30 mio. kr. til takstforhøjelser. Det sker som led i trepartsaftalen om kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser fra august 2016.

Undervisningsministeriet, DA og LO er nu blevet enige om, hvordan puljen konkret skal fordeles.

Takstforhøjelserne fordeles som opfølgning på, at en række midlertidige takstforhøjelser fra Vækstpakke 2014 udløber.

Undervisning hos virksomhederne
Det er især værd at bemærke, at skolerne får bedre mulighed for at flytte undervisning ud på virksomhederne i de tilfælde, hvor det er relevant. Man kan dermed håbe på, at virksomhederne tilskyndes til at bruge AMU mere, end tilfældet er i dag.

Det er desuden aftalt, at vækstpakkens midlertidige takstforhøjelser til de mange teorikurser, som udgør ca. 40 procent af aktiviteten på AMU, gøres permanent.

Den konkrete udmøntning af takstforhøjelsen fremgår af tabellen herunder.

Kilde: uvm.dk

Kilde: uvm.dk