WorldSkills 2015 er startet

I nat klokken 00.00 dansk tid blev WorldSkills 2015 officielt åbnet med en storslået åbningsceremonien i São Paulo i Brasilien. 1192 deltagere fra 59 lande åbnede verdensmesterskaberne ved at præsentere deres flag og fag foran 8000 tilskuere.

Det danske landshold melder klar til kamp, når de over de næste fire dage skal kæmpe om guldet til det 43. verdensmesterskab for erhvervsuddannede. Som det fremgår af billedet har Danmark både en sikker fanebære og ikke mindst et forrygende hold af unge med sans for kvalitet og faglig stolthed.

De danske deltagere har styr på materialer og opgaveløsninger, og fra kl 14.oo i dag dansk tid skal alle de danske deltagere være både fuldt koncentrerede og klar til at vise deres kunnen. Både bygningsstruktørdeltagerne Jimmie Rosengaard Andersen og Kasper Jensen, tømrer Thorbjørn Paw Stryger, murer Jens Peter Vestergaard og Flisemurer Daniel Brodde Thomasen er klar til at yde deres bedste og give konkurrenterne kamp til stregen.

Når medaljerne skal uddeles på søndag den 16. august, kan afslutningsceremonien live-streames på www.worldskillssaopaulo2015.com/en og starter kl. 21.30 dansk tid.

Det er også muligt, at se hvordan der ser ud i Anhembi Park, hvor WorldSkills 2015 finder sted, ved at klikke sig ind på www.worldskills-experience.com, Et nyt WorldSkills-univers som tager alle med til mesterskaberne - uanset hvor i verden de befinder sig.

WorldSkills har i år gjort ekstra meget for, at så mange som muligt kan følge mesterskaberne på de sociale medier: