Udtagelseskonkurrence for murer og flisemurer til Word Skills

Den 10. – 11. februar 2015 vil der på Københavns hovedbanegård under uret være udtagelseskonkurrence for murer og flisemurer. Det er Danmarksmesteren og nr. 2 ved DM i Skills, som skal konkurrerer om, hvem der skal repræsentere de rød og hvide farver ved VM i Brasilien.

Verdensmesterskaberne i håndværk, WorldSkills afholdes den 11.-16. august 2015. Mesterskaberne løber af stablen hvert andet år, og i år finder det sted i Sâo Paulo i Brasilien.

Hos flisemurerne er det: Daniel Brodde Thomsen, EUC Nord, Murerfirmaet Henriksen og Thomsen, som blev nr. 1 ved DM i Skills 2015 og Kasper Hansen, EUC Syd, Apos, Andr. Petersen og søn, som blev nr. 2 ved DM i Skills 2015.

Hos murerne er det: Jens Peter Vestergaard, Herningsholm Erhvervsskole, Ole Ipsen, som blev nr. 1 ved DM i Skills 2015 og Daniel Kim Willemoes Pedersen, Selandia-CEU, murermester Christian Mark Nielsen, som blev nr. 2 ved DM i Skills 2015.

Der er åbningsceremoni kl. 12.00 den 10. februar 2015 inden konkurrencerne går i gang under uret på Københavns hovedbanegård. Herefter vil der være konkurrencer hele dagen, som fortsætter den 11. februar 2015. Det hele afsluttes med en afslutningsceremoni kl. 13.30, hvor det vil blive afsløret, hvem der fra henholdsvis flisemurerne og murerne har kvalificeret sig til VM i Brasilien.

 

Hovedsponsor Murer:Logo3Logo4

Hovedsponsor Flisemurer: Logo1Logo5Logo2