Murer-, flise- og tømrerelever gæstede de engelske VM-udtagelseskonkurrencer

De danske VM-deltagere fra murer-, flisemurer- og tømrerfaget var i sidste uge i England, Derbyshire, for at deltage i de engelske udtagelseskonkurrencer, som led i deres træning op til VM i Brasilien til august.

Det blev en lærerig tur for alle tre deltagere, der for alvor oplevede, hvor intens de engelske deltagere konkurrerede. ”Der er intet, der foregår i gang – alle løber, alle har travlt og alle er dybt koncentrerede – det er som at være til et rigtigt VM”, fortæller uddannelseskonsulent i Byggeriets Uddannelser, Erik Fog Larsen.

De tre deltagere er i intensiv træning op til VM, og ved de engelske udtagelseskonkurrencer fik de brugt både de konkrete og mentale træningsteknikker, de havde med hjemmefra.

Tømrerdeltager Thorbjørn Paw Stryger havde nogle udfordringer midt i konkurrencen men kom videre og endte på en flot 2. plads. Også murer- og flisemurerdeltagerne var pressede, men oplevelsen var med til at forberede dem yderligere til dette års VM.

”Vi kan konstatere, at vores drenge er kvalitetsmæssigt helt i top, men vi skal hjem og arbejde lidt på tempoet. Vi er her i gang med en rigtig god læreproces, som giver godt grundlag for det videre arbejde. Endnu engang kan vi konstatere vigtigheden af disse træningsophold, og vigtigheden af samarbejde med andre lande. Vi har lige nøjagtig fået det ud af opholdet, som vi er kommet efter", fortæller Erik Fog Larsen.

Murerelev Jens Peter Vestergaard, Herningsholm Erhvervsskole, Ole Ibsen A/S

 udtagelse murer

Tømrerelev Thorbjørn Paw Stryger, CELF, GFK - Huse ApS

udtagelse england tømrer1

Flisemurerelev Daniel Brodde Thomsen, EUC Nord, Hæstrup Murerforretning ApS

Udtagelse flisemurer