Fortsat faldende dumpeprocent til kloakmestereksamen

Igen i år er dumpeprocenten til den ellers krævende kloakmestereksamen faldende.

Hvor dumpeprocenten i 2014 lå på 20,3 %, er tallet i år faldet til 13,1 %.

Uddannelseskonsulent i Byggeriets Uddannelser, Jan Juel Nielsen, mener, at der er flere årsager til den faldende dumpeprocent:

For det første er selve opgaven blevet opdateret, så den er mere relevant i forhold til eksaminandernes hverdag. Vi har haft fokus på, at opgaven skal afspejle både kloakmesterens hverdag samt spille sammen med den skoleundervisning, holdene har modtaget.

Herudover er også eksamenstegningerne blevet bedre, og så er der sat fokus på det efterfølgende interne gennemsyn, lærer og censor foretager. Afslutningsvist er også distributions- og afleveringsformen blevet lettere for eksaminanderne.

Se mere statistik vedr. kloakmestereksamen her.