Regionale AER-konferencer

Der er blevet afholdt fire regionale AER-konferencer i hhv. Aalborg (16. januar), Aarhus (18. januar), Odense (29. januar) og Roskilde (31. januar).

Konferencerne havde praktikpladsfremmende initiativer og erfaringsudveksling som tema.

Rikke Lønne, projektkonsulent for partnerskaber i BL - Danmarks Almene Boliger, var oplægsholder ved alle fire konferencer. Rikke Lønne præsenterede nogle af de erfaringer, BL har gjort sig omkring skabelse af frivillige partnerskabsaftaler ude i regionerne, under overskriften 'Partnerskabsaftale mellem de Alm. Boligselskaber og byggevirksomheder'.

I 2011 indgik BL og Dansk Byggeri en aftale om etablering af frivillige partnerskabsaftaler, og Lønne kunne fortælle, at det fik godt og fremad med etableringen af praktikpladser rundt om hos entreprenørerne.

Samtidig lød der en kraftig opfordring til skolerne om at opsøge de lokale byggeprojekter og forhøre sig om mulighederne for praktikpladsaftaler.

Lønne gjorde det klart, at BL ønsker at afprøve grænserne for frivillighed, og af blandt andet juridiske årsager ikke kan rådgive om sociale klausuler.

Ved konferencen i Roskilde blev Rikke Lønnes oplæg efterfulgt af Jørgen Teglgård Petersen fra Københavns Kommunes økonomiforvaltning, der fortalte overordnet om nogle af de resultater, Københavns Kommune har opnået ved brugen af sociale klausuler.

Jørgen Teglgård Petersen vægtede blandt andet, at Københavns Kommune står i en særegen position hvad angår skabelsen og kravene til praktikpladser, da Københavns Kommune opererer både som arbejdsgiver, bygherrer, selskabsejer og myndighed.

Københavns Kommune stiller som krav, at entreprenørerne skal have mindst 1 elev pr. 10 ansatte. Det er ikke et krav, at det skal være en dansk elev, eller at eleven skal være nyansat. Dog er det et krav, at praktikaftalen løber i minimum et halvt år, hvilket svarer til en praktikperiode og et skoleforløb.

Generelt under konferencerne var der bred enighed om, at engagement og samarbejde er vejen frem i etableringen af flere praktikpladser - både når det gælder frivillige partnerskabsaftaler og sociale klausuler.

Konferencen sluttede af med en gennemgang af de ændrede satser inden for AER - nu AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

Se de ændrede satser her

Se Rikke Lønnes præsentation her