Mød anlægsgartnerskolerne og oplev talentcamp på Have- og Landskabsmessen på Ledreborg Slot
27. aug. 2025Kom forbi slottet til Skills talentcamp og besøg anlægsgartnerskolernes stand 3. – 5. september 2025.
I forbindelse med Have og Landskabsmessen på Ledreborg afholdes der talentcamp for 18 anlægsgartnerlærlinge, som alle går på 2. hovedforløb.
Anlægsgartnerlærlinge på landsplan har muligheden for at udfordre sig selv, fordybe sig og dygtiggøre sig på det anlægstekniske i anlægsgartneruddannelsen, og måske bliver de nogle af de heldige, som for eksempel udtages til DM i Skills.
Lærlingene får udleveret en opgave, som de skal løse to og to og udføre på en uge. De skal lave et kompliceret anlæg med både belægninger af chaussesten, natursten og støttemure. Undervejs gives der vejledning og gode råd af faglærerne Thomas Jørgensen og Lars Bøjholm, som begge til daglig er tilknyttet talentudviklingen på hhv. Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder og Roskilde Tekniske Skole i Roskilde. Du kan finde Skills talentcamp på området mellem Engen og Slotsparken nær mange af madboderne.
Materialerne til opgaven er vi så heldige at låne af ZURFACE.
På Have og Landskab er alle de grønne skoler også samlet, så hvis der er brug for en snak om uddannelse inden for det grønne område, står skolerne parat til at hjælpe og give rådgivning om både erhvervsuddannelser og kurser – nye som gamle. Kom forbi skolernes stand til en kop kaffe og hør om de forskellige uddannelsesmuligheder – stand: Amaliehaven.
Skal du have en karriere inden for det grønne område?