Webbøger som opslagsværk til lærlinge

Webbøgerne ”Værktøjsbogen” og ”Materialebogen” til GF2 inden for området Bygge og Anlæg lå klar i grundforløbspakkerne for murer, tømrer, struktør og brolægger i starten af oktober.

Webbøgerne er rettet mod uddannelsesspecialerne: Anlægs- og bygningsstruktør, brolægger, murer og tømrer. Det er hensigten, at lærlingene skal kunne bruge webbøgerne som opslagsværk gennem hele deres uddannelse.

Indhold:

Værktøj, Bygge og Anlæg, GF2 - indeholder en gennemgang af alle værktøjerne på værktøjslisterne og indeholder beskrivelser af de mest almindelige håndværktøjer og el-håndværktøjer, som bygge- og anlægslærlinge kan støde på i deres branche – samt kapitler om stillads, arbejdsbuk og sikkerhedsudstyr. Det er planen løbende at udvikle webbogen med flere og relevante værktøjer og på den måde forhåbentlig efterkomme de flestes ønsker. Webbogen forbedrer lærlingenes forudsætninger for at vælge det helt rigtige værktøj til en opgave, bruge det sikkert og vedligeholde det korrekt.

Materialer, Bygge og Anlæg, GF2 - beskriver et prioriteret udvalg af de mest almindelige materialer, som elever inden for bygge- og anlægsbranchen kan støde på i løbet af deres grundforløb. Det er planen løbende at udvikle webbogen med flere og mere aktuelle materialer og på den måde forhåbentlig efterkomme de flestes ønsker. Materialerne i webbogen er beskrevet i alfabetisk rækkefølge, og da beskrivelserne af materialerne som udgangspunkt følger en fast struktur, er indholdet let at overskue og hurtigt at orientere sig i.

Sådan får du adgang til de to nye webbøger:

Både ”Værktøj, Bygge og Anlæg, GF2” og ”Materialer, Bygge og Anlæg, GF2” er at finde i disse GF2-pakker:

Så brugere af de pakker har automatisk adgang til begge webbøger. Skoler med den ”store” abonnementsaftale til GF2 har også adgang til begge webbøger.

Begge bøger forventes de næste par år at blive revideret løbende i takt med tilbagemeldinger fra skolerne og den teknologiske udvikling.