Fokus på "grønne" kompetencer i træfagenes byggeuddannelser
Tusind tak til næsten 50 faglærere og uddannelsesledere på tømreruddannelsen for en rigtig god dag i bæredygtighedens tegn i Middelfart til Træfagenes Bæredygtighedskonference. Ikke mindst tak for de gode snakke om grønt mindset og dannelse i træfagenes byggeuddannelser. Vi fik super input med hjem til det videre arbejde med kompetencer til grøn omstilling og bæredygtighed i uddannelserne.
Også en kæmpe tak til projektleder Bjørk Andersen fra Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed og de fire faglærere:
- Harun Güler fra Learnmark Horsens
- Morten Gisselbæk fra Den jydske Haandværkerskole
- Mads Veje Hansen fra U/NORD
- Jens Peter Stou fra Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, som fremlagde de inspirerende undervisningsforløb, de har udviklet for Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse i projektet: "Undervisningsmaterialer til bæredygtighed og grøn omstilling i tømrerfaget".
Per Thomas Dahl fra CLT Denmark A/S gav os en forrygende tur ind i CLT-universet. Træbyggeri i højden bliver "det nye grønne"... Det bliver vildt!
Kasper Svane Eriksen fra Rambøll Management Consulting berigede os med et solidt indblik i den store analyse af kompetencebehov i træfagenes byggeuddannelser i forhold til bæredygtighed, som Rambøll er næsten færdig med for Træfagenes Byggeuddannelse.
Der er rigtig gode indsigter i analysen, og vi glæder os til at arbejde videre med den grønne dagsorden.
Hvis nogen spørger, om man kan få for meget af den grønne dagsorden - så er svaret NEJ!


