Bæredygtige træfag skal fange de unges interesse for håndværksuddannelser

Bæredygtige træfag skal fange de unges interesse for håndværksuddannelser

Gør Noget-kampagnen kører fuld fart frem her i januar og februar. Et nyt fokus er en bæredygtighedskampagne om træfagene: tømrer, tækkemand og gulvlægger.

Det Faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelser har nu fået produceret en ny, flot film med fokus på bæredygtighed, som profilerer træfagene i forhold til de mange unge, der har stor interesse i at bidrage til løsningen af fremtidens store udfordringer med global opvarmning og ressourceforbrug.

Interaktive tiltag på Instagram stories

Der vil også køre korte spot og reklamer rettet mod de unge på 13-17 år på Facebook, Instagram og Snapchat fra d. 13. januar frem til og med den 25. februar 2022. På Instagram stories vil der være take-overs, hvor to håndværkere ”overtager” Gør Nogets-profil og fortæller om deres hverdag, ligesom der vil være fire polls (afstemninger) for hvert træfag, hvor de unge kan stemme om spørgsmål om bæredygtighed og andet. Desuden vil udendørs plakater ved busstoppesteder sprede budskabet om de bæredygtige uddannelser.

Du er velkommen til at hente og dele filmen og bruge den i nyhedsbreve og på SoMe her:

Bæredygtighed i træfagene 

Eksempel på polls/afstemninger for de unge på Instagram stories

Eksempel på polls/afstemninger for de unge på Instagram stories