Den store bagedyst - bare med broer

Den store bagedyst - bare med broer

Foto: Tomas Bertelsen

Verdens Vildeste Brobyggere gentager succesen fra København sidste år. Eventet foregår i år i Fredericia den 10. juni. Kom at se 30 lærlinge dyste i brobygningens kunst!

Til eventet kan du opleve 30 lærlinge, ingeniør- og arkitektstuderende bygge tre spektakulære broer på blot syv timer på tværs af Kanalbyens kanaler i Fredericia. Hele dagen vil der være koncerter, interviews, stand-up, mad m.m. Der er gratis adgang for alle.

Verdens Vildeste Brobyggere er både en brobygningskonkurrrence, uddannelsesmesse og folkefest. Eventet hylder kunsten at bygge broer, som Danmark er verdensførende i. Det danske håndværk, arkitekturen og ingeniørkunsten har placeret Danmark på toppen af verdens brobyggernationer. Så kom og hyld alle dem, der bygger broerne – de faglærte, de erhvervsuddannede, ingeniørerne, arkitekterne og alle andre.

Se programmet nedenunder og læs mere om brobyggereventet her

Måske så du Temalørdag på DR2 den 28. maj om "Danske broer i hele verden", hvor Verdens Vildeste Brobyggere også var med? Ellers kan du klikke på linket her:

DR2 "Temalørdag: Danske broer i hele verden"