Tillykke til den 6. bedste murer i verden

Tillykke til den 6. bedste murer i verden

Gry er verdens 6. bedste murer - og var i øvrigt kun 10 point fra en guldmedalje!

Vi har fulgt Gry Astrup tæt gennem vores uddannelseskonsulenter Erik Fog Larsen og Pia Skjøtt-Larsen, som begge er til stede ved VM.

Erik skrev til os alle med de gode nyheder sent i går aftes og sluttede af med denne kommentar:

"Jeg har valgt i mine små rapporter til jer fra VM ikke at sætte fokus på, at Gry er kvinde, og at det ikke er hver dag, vi ser en kvinde blandt deltagerne til WorldSkills. Men jeg kan ikke lade være at bemærke og fortælle om den store opmærksomhed og anerkendelse, Gry har fået fra de andre deltagere, og ikke mindst fra dommere og eksperter, både i og uden for konkurrencen."

Gry er allerede og kommer til fremover at være en kæmpe inspiration for kommende generationer af murere, både kvinder og mænd.

Murerfaget har opnået de to bedste resultater af alle de danskere, som har været afsted til WorldSkills. En 5. plads til flisemurer Kenny Bech Bruun og nu Gry med en 6. plads. Begge modtog den flotte Medallion for Excellence.

Kæmpe tillykke til Gry og hendes hold og en stor tak til alle sponsorer og dem, som har bakket op! Og high-five til landstræner Finn Pedersen!

Deltagerne lå meget tæt i top ti, og Gry var kun 10 point fra en guldmedalje.

Deltagerne lå meget tæt i top ti, og Gry var kun 10 point fra en guldmedalje.