Danmarks dygtigste lærlinge kan ikke vente til 2022

Danmarks dygtigste lærlinge kan ikke vente til 2022

Du ser sikkert frem til sommerferie og hvad der føles som uendeligt mange dage med afslapning, men i virkeligheden skal du glæde dig til august, september og oktober.

Det er nemlig her, at 2021 topper.

 

August, september og oktober står i Skills og danmarksmesterskabernes tegn, når landets dygtigste lærlinge indenfor bygge- og anlægsfagene har adrenalin pumpende rundt i kroppen, de stærkeste færdigheder i fingerspidserne og følelserne uden på tøjet.

Endelig kan vi igen hylde håndværksfagene og se de skarpe lærlinge brillere. Rundt om i landet er der nemlig arrangeret Skills-arrangementer og danmarksmesterskaberne for bl.a. murer, tømrer, anlægsgartnere, brolæggere og tagdækkere.

Nedenfor har vi oplistet de indtil videre offentliggjorte arrangementer:

Tømrer:
Fra den 19. – 21. august skal i alt fem tømrere – fire lærlinge og en nyudklækket svend – dyste i Hørsholm ved Johannes Fog. Mere information følger.

Anlægsgartner:
Den 25. – 27. august danner Have og Landskab i Slagelse rammerne for danmarksmesterskaberne for anlægsgartnere, når 10 anlægsgartnerlærlinge fra hele landet mødes og konkurrerer om danmarksmestertitlen.

Læs mere her

Brolægger:
Også brolæggerlærlinge står klar til at kæmpe om den fornemme titel som danmarksmester indenfor deres fag. Det sker ligesom anlægsgartner på Have og Landskab, hvor man også kan opleve minikurser, inspirerende messestande, udstillinger og meget mere. 

Læs om Have og Landskab

Flisemurer:
Fra den 26. – 29. august afholder TECHCOLLEGE Aalborg danmarksmesterskaberne for flisemurer. Her dyster seks lærlinge fra alle fem regioner om titlen. Hele arrangementet afholdes virtuelt med interviews morgen og aften med de seks deltagere. Der vil tilmed være skolekonkurrencer og meget andet. Mere info følger.

Murer:
Fra den 2. – 4. september løber Murerfestival 2021 af stablen, hvor DM i Skills finder sted. Det foregår ved EUC Nord i Hjørring. Over tre dage er der lagt op til bl.a. skolekonkurrencer, åbne værkstedet, Speed Bricking-konkurrence og selvfølgelig bedømmelser og kåring af Skills DM for murerne.

Læs mere her

Tagdækker:
For tagdækkerne går det løs fra den 24. - 26. september, når danmarksmesterskaberne for tagdækning afholdes i Brørup ved Vejen. Her skal seks lærlinge, tre fra hver tagdækkerskole, konkurrere. Mere info følger.

 

 

 

Imens lærlingene træner sig op til konkurrencerne, er der i mellemtiden kun at glæde sig august, september og oktober.

 

Hold dig orienteret her på siden.