Tak til Steen Boesen

Steen Boesen fra 3F går nu på pension ved udgangen af november efter lang og særdeles solid indsats for erhvervsuddannelserne, efteruddannelsesområdet og Byggeriets Uddannelser.
Han har siddet i en lang række udvalg og bestyrelser gennem årene og der deltaget i udviklingen af uddannelserne på bygge og anlæg med blik for, at de skal være tidssvarende og attraktive.
Især etableringen af Struktøruddannelsen og Byggeriets Uddannelser har været en af Steens mærkesager og personlige indsatser, hvor han har sat sit tydelige aftryk.
Steen vil blive savnet i det daglige, hvor hans store viden, solide forberedelser og timing har været af stor betydning.
Byggeriets Uddannelser sender derfor den varmeste hilsen efter Steen og ønsker ham alt godt i hans videre og nye gøremål.