Skolemesterskaberne er i gang

Skolemesterskaberne er i gang

Tekst: Rasmine Reeh, foto: Erik Fog Larsen og EUC Sjælland

Landets skoler er allerede nu i fuld gang med at finde frem til deres deltagere til de kommende regionsmesterskaber. D. 4. og 5. maj afholdt EUC Sjælland skolemesterskab, hvor 50 unge fordelt på 18 fag dystede om at kvalificere sig til regionsmesterskaberne. Konkurrencerne blev afholdt i Næstved Storcenter og Næstved Megacenter.

Fra Byggeriets Uddannelser var både stukkatur-, murer-, flisemurer-, tømrer-, anlægsstruktør- og bygningsstruktørfaget repræsenteret.

Uddannelseskonsulent i Byggeriets Uddannelser Erik Fog Larsen var med som gæstebedømmer af murer- og flisemureropgaverne og fortæller, at niveauet allerede nu er meget højt. ”Opgaverne har kvalitetsmæssigt fået et tak opad, og det var tydeligt, at de unge var opsatte på at yde deres absolut bedste, for at komme videre.”

Regionsmesterskaberne bliver også afholdt i værtsbyen Næstved d 11. og 12. oktober 2018.