Føl dig frem på byggefagene

Føl dig frem på byggefagene

Tekst: Christian Riis Kistrup. Illustrationer: Byggeriets Uddannelser.

Mærk håndværket i byggeriets Hal K ved DM i Skills, hvor Byggeriets Uddannelser kan præsentere en flot Prøv, mærk og føl-stand.

På konkurrencestandene kan man iagttage de dygtige elever i aktion, når de isolerer, murer, lægger gulv osv. Men omgivet af de koncentrerede deltagere kan man selv få nærkontakt med byggematerialerne.

Det håndgribelige håndværk
DM i Skills er især målrettet skoleelever med det formål at give dem smag for erhvervsuddannelserne.

Byggeriets Uddannelser har derfor ved dette års DM valgt at stille med en stor Prøv, mærk og føl-stand, hvor elever kan prøve kræfter med byggefagene. Her er det muligt at lægge en flise, mærke det fine stråtag og føle den flotte trækonstruktion – samt meget mere.

På standen kan eleverne, og andre, på den måde få en håndgribelig fornemmelse for håndværk.

Herunder kan du bevæge dig gennem en 3D-præsentation af Prøv, mærk og føl-standen.

 

I Hal K har Byggeriets Uddannelser samlet følgende byggefag og konkurrencer:

  • Anlægsgartner
  • Brolægger
  • Anlægsstruktør
  • Bygningsstruktør
  • Murer
  • Flisemurer
  • Gulvlægger
  • Tømrer
  • Tækkemand
  • Tagdækker
  • Teknisk isolatør
  • Stenhugger (demonstrationsfag)


Danmarks største uddannelsesbegivenhed

DM i Skills - den største uddannelsesbegivenhed i Danmark – foregår i Messecenter Herning fra den 18. til den 20. januar.

Her kan man se landets dygtigste unge håndværkere konkurrere om Danmarksmesterskabet i 42 fag samt opleve 19 demonstrationsfag. Der vil være oplevelser for hele familien – og der er gratis adgang.

Læs mere
Besøg Byggeriets Uddannelser ved DM i Skills

Kompliceret klokkestabel står model for tømrerne

Statsministeren kårer landets dygtigste erhvervsskoleelever